537401_10151320157594193_1440673396_n

Nicolai Engelstock Mainz – Crossfit atlet & Vægtløfter

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af
Træningen har i høj grad lært mig at hvile i mig selv og har givet mig et enormt selvtillidsboost. Jeg føler mig pludselig altid awesome - selv på en shitty dag - og vil ligefrem sige, at jeg er blevet et "bedre" menneske

320960_10151367126772357_927173400_n

 

Hvad laver du til hverdag?

Jeg er uddannet automekaniker, men blev lidt træt af faget, så nu læser jeg til Maskinmester på Maskinmesterskolen København i Lyngby.

 

Hvilken form for træning er din primære?

Primært CrossFit – dette deles så specifikt op i styrketræning, vægtløftning, gymnastik, konditionstræning, en smule bodybuilding – og selvfølgelig regulære CrossFit workouts. Træningen er sæsonbetonet, så fokusområderne varierer lidt henover året.

Off-season er fokus mest på opbygning af styrke og tekniske færdigheder.

In-season skifter fokus mere i retning mod decideret konditionstræning, omsætning af de erhvervede tekniske færdigheder til CrossFit workouts samt ren vedligeholdelse af styrke.

 

Hvad har træning betydet for dig igennem dit liv?

Træningen har i høj grad lært mig at hvile i mig selv og har givet mig et enormt selvtillidsboost. Jeg føler mig pludselig altid awesome – selv på en shitty dag – og vil ligefrem sige, at jeg er blevet et “bedre” menneske; altså en bedre udgave af mig selv, end jeg var før. Jeg har pludselig fundet ud af, hvilken fantastisk maskine, kroppen egentlig er, og hvad den kan, og jeg er dybt fascineret af bevægelse, generelt. Det er for mig blevet lige så vigtigt at stimulere kroppen som hjernen – det nytter ikke noget at have en god processor, hvis hardwaren er ved at bryde sammen 🙂

Hvor tit træner du, og hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig?

5-6x/uge.

Min træning varierer henover året. Pt. er jeg i ‘off-season’, dvs. mere fokus på at blive stærk og udvikle sig teknisk, frem for at være i god form. Formen holdes dog stadig ved lige, da det ellers tager for lang tid at komme tilbage, så jeg laver lidt workouts by feel – typisk 3-5/uge.

Min træning varierer meget efter program, men pt. ser min træningsuge nogenlunde således ud:

 

Søndag:

Styrketræning (pres af en art + dødløft) + assistance-øvelser + evt. CrossFit workout

 

Mandag:

Hviledag / Gymnastics

 

Tirsdag:

Squats, CrossFit workout

 

Onsdag:

Vægtløftning + Squats + evt. CrossFit workout

 

Torsdag:

Hviledag / Gymnastics

 

Fredag:

Vægtløftning + Squats + Evt. CrossFit workout

 

Lørdag:

Vægtløftning + Squats + Evt. Crossfit Workout

 

Hvad er målet med træningen?

Hovedmål: At blive en stærkere, hurtigere og bedre udgave af mig selv.

Delmål: Fortsat deltagelse på hold til CrossFit Games Regionals. Måske en dag individuelt…

 

Hvad er din styrke?

Jeg er en tekniker og bruger meget tid og energi på at nørde løft og skills, så jeg bliver så effektiv, som muligt, i mine bevægelser. Det har gjort mig til en ret komplet CrossFitter; der er ikke noget, jeg ikke kan.

 

Hvad er din svaghed?

Min udholdenhed og syregrænse (eller mangel på samme). Jeg har aldrig dyrket sport på andet end hyggeplan før CrossFit, så jeg har aldrig fået opbygget en supergod motor. Dette bliver næste fokus, når vi nærmer os sæsonen igen.

 

Hvordan ser din kost typisk ud på en træningsdag?

Spiser overvejende efter stenalderkost-principper – dog tilpasset egne erfaringer og behov.

Typisk kost på en træningsdag:

 

Morgenmad:

Spejlæg (evt. bacon) og kaffe til morgenmad

En eller anden form for proteinholdigt måltid og/eller en proteinshake til frokost. Er begyndt at spise lidt flere kulhydrater – bl.a. i form af rugbrød – til frokost, for at støtte de mange workouts, jeg laver.

 

Mellemåltid:

Et lille måltid eller en proteinshake inden træning

 

Pre-workout

Beståer af Amplifier, BCAA, Kreatin og evt. Beta Alinine

 

Post-workout

Sødmælk eller BCAA tabletter

 

Aftenmad:

Kød og grøntsager til aftensmad – måske lidt ris, hvis det har været en hård dag

 

Snacks:

Snacker gerne frugt i løbet af dagen og spiser generelt, når jeg er sulten. Alle mine shakes blandes med sødmælk og drikker generelt meget sødmælk for at supplere min kost med proteiner og fedt – og så smager sødmælk bare bedre.

Er også en sucker for flødeis på cheat-days.

 

 

Tager du nogle kosttilskud – og i så fald, hvilke?

Bodymin (Multivitamin), Krill olie og D-vitamin om morgenen

En evt. proteinshake i løbet af dagen med Bodylab Whey 100

Pre-workout shake bestående af BCAA, Kreatin og Amplifier (og Beta Alanine op til konkurrencer)

BCAA-tabletter efter træning

Bodymin og Bodylab Omega 3 om aftenen

 

935660_10151594478777020_153921509_n

 

12 Hurtige

 

Kylling eller oksekød?

Oksekød. Det smager bare bedre og jeg er ikke bange for fedt.

Light eller regular?

Regular!

Powerwalk eller løb?

Løb – som i sprint!

Proteinshake eller proteinbar?

Proteinshake. Bars spiser jeg mere som snack, hvis jeg er lækkersulten.

Squat eller dødløft?

Squat – men begge øvelser ligger højt på listen over yndlingsøvelser

Karriere eller kærlighed?

Kærlighed – men ikke på bekostning af karierre

Skiferie eller sommerferie?

Sommerferie – men jeg prøver at lære at stå på ski. Det er jo sindssygt sjovt.

Styrke eller masse?

Styrke. Masse er bare ekstra vægt – omvendt kommer styrke ikke uden masse 🙂

Komedie eller gyser?

Komedie. Men jeg har dyb respekt for gode gysere og kan godt lide et godt gys en sjælden gang imellem.

En god film eller en god bog?

En god film. Det er hurtigst. Har desværre ikke tid til at læse for tiden, selvom jeg elsker en god bog.

Restaurant eller café?

Café. Det er mere laid-back.

1000802_621318947879933_1759816692_n

Følg Nicolai på Facebook