Løb langsommere og lev længere

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hader du hård træning? Men vil du gerne høste gevinsterne ved at være aktiv? Så er der måske håb endnu. For ny dansk forskning viser nemlig, at det rent faktisk er sundere at holde løbetræningen på et moderat plan. Hardcore løbere lever ikke længere. Snarere tværtimod.

Forskerne bag det nye resultat fulgte i 12 år 1.098 raske løbere i alderen 20 til 86 år. Samtidig fulgte man 413 mennesker, som ikke dyrkede motion.

Det overraskende resultat viser, at løbere, som havde et lavt tempo på blot 8 km/t og løb fem gange om ugen i mindre end 2 ½ timer, havde en 78 procent større sandsynlighed for ikke at dø i den 12-årige periode, end folk der havde en stillesiddende livsstil. Og det mest overraskende var, at dem som dyrkede meget hård løbetræning, ikke levede længere end dem der havde en stillesiddende livsstil.