HFCS, farligt eller ej?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

HFCS, eller ”High Fructose Corn Syrup” er et varmt emne for tiden. Det er en sukkertype som udvindes af majs. Fordelen er, at den er meget billig at fremstille. Ulempen er, at den er potentielt farlig. Forskerne er nemlig meget uenige om hvorvidt det meget høje indhold af frugtsukker er skadeligt.

Og der blev for nylig lagt nyt brænde på bålet, da en ny undersøgelse viste, at mus (mere specifikt hunmus) har 1,9 gange højere dødelighed og fertilitetsproblemer, når de følger en diæt med HFCS. Det samme gjorde sig ikke gældende for hanmus, eller mus som fulgte en diæt tilsat almindelig sukker.

I Danmark er HFCS underlagt stramme restriktioner, men fra 2017 bliver kvoterne for brugen af HFCS i EU ophævet, og det betyder, at fødevareindustrien herhjemme frit kan anvende produktet, der lige nu er begrænset til at måtte udgøre under 5 % af EU’s sukkermarked.

Det er problematisk, da man reelt ikke ved om det er skadeligt for mennesker at indtage HFCS i større mængder.