Løb langsomt og bliv hurtigere

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

”Løb langsomt og bliv hurtigere”, det lyder som noget ulogisk vås. Men det er ikke desto mindre konklusionen i en ny bog af Claus Hechmann, der er tidligere landsholdsløber og i dag ansat som elitetræner i Sparta.

Ifølge Claus Hechmann bør 80 % af den træning man laver foregå i et behageligt tempo, hvor man kan snakke hele vejen. Det er ifølge Heckmann et princip som mange af Danmarks bedste langdistanceløbere træner efter.

Det strider umiddelbart med det vi har fået at vide igennem de sidste mange år. At træningen helt skulle være kortvarig og af høj intensitet, hvis vi skulle blive hurtigere. Et af argumenterne imod denne træningsform er, at restitutionstiden bliver for lang. Efter et høj-intenst træningspas går der normalt 4-5 dage før man er fuldt restitueret igen. Ifølge Hechmann er det bedre at træne hyppigere og med lavere intensitet.