Sommertid bringer madhistorier

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Sommeren kaldes i medieverdenen også for ”agurketiden”. Det dækker over en periode, hvor der ikke sker så meget, og derfor er medierne fyldt med lette hverdagshistorier. Denne sommer har ikke været en undtagelse, og særligt disse historier om mad har været diskuteret den seneste uge: 

Doggybaggen: Skal vi bryde tabuet i Danmark og kræve doggybags for at spare på fødevarerne? At vi ikke bruger doggybags i Danmark bliver fremstillet, som om det er et tabuiseret spørgsmål, så nu skal det frem i lyset og diskuteres på linje med kønsrolleproblematik og indvandringsspørgsmålet. Det er Foreningen mod Madspil, der slår på tromme – og medierne er helt med på dén. 

Stik din slagter: Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har bedt danskerne om hjælp til at spotte klamt kød.

”Alle skal hjælpe os, hvis de ser noget, som de synes er ulækkert. Det er ikke nok, at du bare går skuffet ud af en butik og venter på, at Fødevarekontrollen kommer forbi. Du skal slå alarm,” siger hun.

Der opdages ikke flere farlige fødevarer end tidligere, men alligevel mente Mette Gjerskov (S), at den pressemeddelelse skulle ud en lørdag eftermiddag midt i sommerferien.

Spiritusafgift: – Og har man ikke andet, kan man altid lave en rundspørge i Folketinget om, hvorvidt spiritusafgiften skal op eller ned, så er der sikkerhed for højstemt debat. – Sådan laves en tophistorie i industriferien.