Færre kulhydrater øger forbrændingen

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Kroppens forbrænding styres i høj grad af, hvad man spiser.  Hvis man vil øge forbrændingen, er det bedst at skare ned på kulhydraterne, det har nemlig vist sig at være optimalt, hvis man vil holde vægten efter en slankekur. Det viser et studie, offentliggjort i det amerikanske medicinske tidsskrift JAMA.

Problemet med slankekure er, at man hurtigt tager på igen. Det skyldes, at kroppen tilpasser sig et lavere kalorieindhold i kosten ved at bremse forbrændingen. Forskerne har derfor undersøgt, hvad der skal til for at holde forbrændingen oppe, selv efter en slankekur. En række forsøgspersoner blev udsat for kost med forskelligt indhold af kulhydrat, og det viste sig at den kur med et kulhydratindhold på under 10 pct. (og relativt meget fedt) var den bedste til at øge forbrændingen – og dermed til at holde vægten. 

Det stiller spørgsmålstegn ved om de af myndighederne anbefalede mængder af kulhydrater i kosten er optimale. De danske myndigheder anbefaler at 55-60 pct. af en persons energiindtag kommer fra kulhydrater.