Kost og træning skal beskytte astronauters knogle

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Det skulle efter sigende være supersjovt at være vægtløs, men efter nogle uger uden fast grund under fødderne begynder knoglemassen hos astronauterne at svinde ind pga. manglende træning. Nu tages nye midler i brug for at undgå de negative sideeffekter af vægtløshed på den internationale rumstation ISS. Problemet er, at traditionel styrketræning ikke er mulig i rummet. Vægttræning giver ikke mening, når vægtene ikke vejer noget og pladsen sætter sine begrænsninger på fitnesscentres indretning i rummet, skriver ScienceDaily.

En ny maskine er derfor blevet specialudviklet til formålet. Den går under navnet Advanced Resistive Exercise Device og forskere har sammenlignet målinger fra 2006 til 2008, hvor astronauter brugte en mindre workout-maskine med resultater fra den nye maskine. De fandt, at astronauterne kom hjem med større muskelmasse, mindre fedt og sundere knogler. De samme astronauter optog også kalorier, D-vitamin og andre næringsstoffer i større mængder. Disse faktorer er kendt for at underbygge knoglesundhed.

“Efter 51 år bemandede rumflyvninger, markerer disse data den første betydelige fremskridt i at beskytte knogler gennem kost og motion i rummet,” siger Dr. Scott M. Smith, NASA ernæringsforsker på agenturets Johnson Space Center i Houston.

Astronauter mister – trods træning – et sted mellem 1 og 2 procent knoglemasse om måneden, præcis ligesom ældre mennesker.