Menneskemuskel dyrket på gris

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

På et løbebånd i Pittsburgh, USA, træner en 28-årig amerikansk soldat. Det burde han egentlig ikke kunne, for han fik en stor del af sit lår ødelagt i en eksplosion i Afghanistan. Selv efter flere operationer manglede, der meget muskelmasse, men løsningen lå i ny bioteknologi. Nu to år senere kan soldaten løbe og bevæge sig næsten som inden eksplosionen, takket være celler fra en gris. Cellerne fungerer som et stillads for produktion af knogler, muskler og væv, og funktionen er at sikre, at opbygningen foregår korrekt. Dette kan udnyttes til at fremstille byggestenene til simple organer uden for kroppen, som så senere kan indopereres. Selvom fremgangsmåden stadig er helt ny og meget vanskelig kan det lade sig gøre at få muskler til at vokse på baggrund af stilladset. 

Metoden er, at man placerer et stykke af patientens beskadigede væv på levende væv fra en gris. Når dette indopereres i patienten vil kroppen begynde at nedbryde grisens fremmede væv og producere stamceller rundt om muskelcellerne, der så begynder at udvikle sig til nye muskelceller.