Gamle muskler bliver nye igen

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Efterhånden som man bliver ældre svækkes og nedbrydes musklerne i kroppen, men en artikel i tidsskiftet Nature fortæller om en ny opdagelse, der kan sætte aldringen i stå. En gruppe forskere har undersøgt stamceller hos mus for at finde svar på, hvorfor muskelregeneration aftager med alderen. Det viser sig, at de stamceller, som musklerne indeholder kun findes i et begrænset antal. – Og det bliver et problem, for når der ikke er flere stamceller, kan musklerne ikke længere genopbygges.

Forskerne har også fundet ud af, at det er et bestemt protein kaldet FGF2, der med alderen sætter gang i en reduktion af stamcellerne, som ikke fører til øget muskelgenopbygning. Indholdet af FGF2 øges med alderen i kroppen, men ved at svække proteinet gennem en såkaldt FGF2-inhibitor kan stamcellerne bevares – og dermed kan musklerne forsat regenerere. Der er stadig lang vej til en decideret behandling og forsøg på mennesker.