Tykke børn lever livet farligere end hidtil antaget

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Børn, der er overvægtige kan have en endnu højere risiko for hjertesygdomme, diabetes og andre vægt -relaterede sygdomme senere i livet, end man hidtil har troet. Det viser resultaterne fra en ny gennemgang af en række undersøgelse, der har omfattet omkring 50.000 børn. 

“Forældre og sundhedspolitikere er nødt til at forstå, at fedme i barndommen påvirker meget mere end udseendet,” siger forsker Claire Friedemann, ph.d.-kandidat i sundhedsvidenskab på universitetet i Oxford i England

“Fedme påvirker et barns sundhed og giver dem risiko for at udvikle mange sundhedsmæssige problemer, efterhånden som de bliver ældre.”

Analysen omfattede 63 undersøgelser offentliggjort mellem 2000 og 2011, der omfattede i alt 49.220 raske børn i alderen 5 og 15 år. Alle undersøgelserne målte børnenes vægt og en eller flere af de kendte risikofaktorer for hjertesygdomme og diabetes. Sammenlignet med børn og teenagere, hvis vægt var normal, havde overvægtige børn og teenagere et signifikant højere blodtryk. Fedme førte også til højere niveauer af kolestorol og fedt i blodet. Niveauer af insulin og insulinresistens – begge indikatorer med høj risiko for diabetes – var også meget højere hos overvægtige børn. Fede børn og teenagere var også mere tilbøjelige end deres jævnaldrende til at have en fortykkelse af hjertemusklen, hvilket giver risiko for hjertesygdomme hos voksne.