Tranebær virker ikke

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Kvinder skal have tranebær mod urinvejsinfektion. Sådan har det gode råd lydt i årevis, men ny stor gennemgang af 24 videnskabelige undersøgelser, viser at tranebær faktisk ikke virker mod lidelsen.

Gennemgangen er foretaget af The Cochrane Library, der fastslår at den videnskabelige dokumentation på området ganske enkelt ikke giver nok støtte til at anbefale tranebærjuice som forebyggelse af urinvejsinfektion.

24 studier med til sammen 4.473 personer har været under luppen. Undersøgelserne repræsenterer de mest opdaterede, tilgængelige resultater på feltet. I nogle af de nye studier, som blev gransket, var der ganske vist små positive effekter at spore af juiceindtagelsen. Men da data fra et stort studie blev føjet til analysen, var effekterne fra de mindre studier så små, at de ikke længere var signifikante, skriver forskerne bag opsummeringen.