Jagt på nordisk mad ender med forgiftninger

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

At finde gourmet-urter i den danske natur er blevet en dille i takt med, at det nordiske køkken har vundet udbredelse. Problemet er, at mange danske planter er giftige og risikoen for at forveksle – eller tilberede sjældne urter forkert – er stor. Uvidenheden er således den direkte årsag til, at Giftlinjen får stadig flere henvendelser, fordi en madjagt ender med en forgiftning, skriver 24timer.

En typisk urt der bliver forvekslet er ramsløg, der kan forveksles med de mere giftige liljekonval og høsttidløs.

Giftlinjen har – siden starten i 2006 – fordoblet antallet af henvendelser. I 2011 henvendte lige knap 20.000 danskere sig med spørgsmål.