Protein er nøglen til forståelse af ørets funktion

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Forskere på The Scripps Research Institute (TSRI) siger, at de har identificeret en hidtil ukendt komponent, der muliggør den proces, hvormed vores ører konverterer lyd til elektrokemiske signaler i hjernen. Det viser sig, at et protein, kaldet TMHS, er en væsentligt bestanddel i de kanaler i øret, som konverterer signalerne fra mekaniske lydbølger til elektriske impulser, der kan overføres til nervesystemet.

Opdagelsen af TMHS og proteinets rolle i hørelse giver nyt håb til forskere og handicappede, der kæmper med at finde midler mod døvhed. Eksempelvis er TMHS et lovende spor at gå efter i forbindelse med genterapi som foranstaltning mod døvhed.

I laboratorieforsøg har forskere været i stand til at placere funktionel TMHS ind i de sanseceller for lydopfattelse hos nyfødte døve mus, og dermed genoprette deres hørefunktion.

“I nogle former for menneskelig døvhed, kan dette være en måde at undgå døvhed på lige efter fødslen,”siger Ulrich Mueller, ph.d., professor ved Institut for Cellebiologi ved TSRI, der er leder af undersøgelsen.