Mange måltider giver risiko for fedme

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Ny forskning udfordrer den konventionelle idé om, at vi bør spise mange men små måltider, skriver videnskab.dk. Mange måltider kan nemlig have den bivirkning, at vi tager mere på. Forskningen tager udgangspunkt i en ny opdagelse, som peger på, at mus med nedsat evne til at producere insulin ser ud til at være immune mod fedme. Mens de almindelige dyr i forsøget svulmede op af en fedtholdig diæt, forblev de insulinfattige mus tynde, selvom de spiste det samme.

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at de insulinfattige mus’ fedtvæv så ud til at være omprogrammeret, så de forbrændte mere energi, på samme måde som det såkaldte brune fedt hos babyer gør.

Traditionelt har man antaget, at overvægt fører til insulinresistens, altså at cellerne i kroppen bliver mindre følsomme over for insulin. For at kompensere for dette, begynder de insulinproducerende celler at lave mere insulin, så niveauerne i blodet bliver unormalt høje. Men de nye resultater tyder på, at de høje niveauer af insulin kommer inden fedmen, og måske er dette høje insulinniveau i virkeligheden en af hovedårsagerne til, at vægten stiger, ikke omvendt. – Og her er så pointen: Hvis insulin er med til at gøre os fede, er det nok bedre at spise få måltider med lange pauser imellem. Så giver man nemlig insulinindholdet i blodet tid til at synke til et sundt grundniveau.