Advarsel mod risikable kosttilskud

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Fødevarestyrelsen har udsendt en advarsel til forbrugerne mod to dansksprogede hjemmesider, fordi der fortsat forekommer markedsføring af en række kosttilskudsprodukter indeholdende ingredienser, der kan udgøre en sundhedsrisiko.

Kosttilskudsprodukterne indeholder forskellige planteingredienser, der er blevet risikovurderet af DTU Fødevareinstitut. Risikovurderingerne peger på, at planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket, mens kombinationen af synefrin og koffein kan give hjerte-karproblemer og påvirke centralnervesystemet. Plante Tribulus terrestis kan forårsage leverskader, påvirkning af nervesystemet samt hormonpåvirkning. Planten Withania somnifera kan påvirke lever og nyre, hvor Leipidium meyenii Walp kan påvirke blodtrykket.

Det drejer sig om følgende kosttilskudsprodukter og ingredienser på hjemmesiden www.bodyoutlet.net:

• naNo Vapor Hardcore Pro Series (planten Pausinystalia johimbe)

• Nano Vapor Performance Series (planten Pausinystalia johimbe)

• Hydroxycut Hardcore Elite Performance Series (planten Pausinystalia johimbe)

• Viper Energy (planten Pausinystalia johimbe)

• Thermo Detonator (stofferne synefrin og koffein samt planten Pausinystalia johimbe)

• Hyper FX (stofferne synefrin og koffein)

• Myo-Blitz (stofferne synefrin og koffein)

• 50 Calibre (stofferne synefrin og koffein)

• HyperShred (stofferne synefrin og koffein)

• Animal Stak (planten Tribulus Terrestis)

• Axis-HT (planten Tribulus Terrestis)

• Trib-650 (planten Tribulus Terrestis)

• Animal Cuts (planten Withania somnifera)

• MyoBuild (planten Withania somnifera)

 

Det drejer sig om følgende kosttilskudsprodukter og ingredienser på hjemmesiden www.svenskkosttilskud.dk:

• NaNOX9 Hardcore Pro Series (planten Pausinystalia johimbe)

• Anab Halo Hardcore Pro Series (planten maca (Lepidium Meyenii) og Pausinystalia Yohimbe)

• RAW Rampage (stofferne af synefrin og koffein)

• Duzixon (planten Tribulus Terrestis)

Fra hjemmesiderne markedsføres kosttilskudsprodukterne som værende muskelopbyggende, fedtforbrændende og energi- og testosteronboostere.

Hjemmesiderne www.bodyoutlet.net og www.svenskkosttilskud.dk henvender sig direkte til danske forbrugere, men det angives på hjemmesiderne, at de drives af svenske virksomheder. Fødevarestyrelsen har kontaktet EU Rapid Alert Systemet for Food and Feed (RASFF) for videre opfølgning. Bodylab har ingen forbindelse til de to butikker, og sælger ikke varer med de problematiske tilsætningsstoffer.