Motionsløbere lever længere

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man gerne vil leve længere, så kan det være en god ide at overveje at optage motionsløb som en sund hobby. En nyere dansk undersøgelse, den såkaldte Østerbroundersøgelse, har fulgt 1900 motionsløbere igennem de sidste 35 år. Nu kommer det nok ikke som en overraskelse, at motion er sundt, men regelmæssige løbeture kan faktisk forlænge ens liv ganske betragteligt.

Mænd som løber regelmæssigt kan forvente at leve 6,2 år længere end inaktive mænd, mens kvinder som løber regelmæssigt kan forvente at leve 5,6 år længere end inaktive kvinder. Og der er ikke nødvendigvis tale om hård løbetræning af høj intensitet. Hjertelægen Peter Schnohr, som er tilknyttet Østerbroundersøgelse, påpeger at det er rigeligt med en stille og rolig løbetur i et almindeligt tempo. Og som en ekstra bonus, så bliver motionsløbere i langt mindre grad ramt af sygdom.