Aborter og dødfødsler øger risikoen for blodpropper

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Et nyt studie viser, at der er en sammenhæng mellem dødfødsler og spontane aborter, og det at udvikle åreforkalkning, som kan føre til blodpropper. Det er en undersøgelse fra Statens Serum Institut, hvor man har ført statistik med kvinder i perioden 1977 til 2008.

Man kender dog ikke sammenhængen mellem spontane aborter og dødfødsler, og den forøgede risiko for at få åreforkalkning og blodpropper. Det er udelukkende en statistisk undersøgelse. Sammenhængen kan have genetiske årsager, men det kan også være en fysiologisk reaktion som er kædet direkte sammen med de spontane aborter og dødfødsler.

Og der er ikke kun tale om en svagt forøget risiko. Risikoen for åreforkalkning senere i livet er fordoblet efter en dødfødsel, mens en spontan abort øger risikoen med 10-20 pct. – en risiko, som forøges yderligere for hver abort.