Fødevarestyrelsen advarer imod kosttilskuddet Craze

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Fødevarestyrelsen går nu ud og advarer imod et kosttilskud ved navn Craze. De svenske myndigheder har undersøgt produktet, og har opdaget at det indeholder 2 stoffer som ikke er deklareret på produktet. Det drejer sig om stofferne fenetylamin og N-etyl-1-fenyl-butan-2-amin, som er stoffer der kan give alvorlige bivirkninger.

Stofferne er nært beslægtet med amfetamin, og virker derfor stimulerende på mange forskellige funktioner i kroppen. Fælles for disse stoffer er, at de er kraftigt centralstimulerende stoffer, og de vil derfor blandt andet have en meget markant indvirkning på puls og blodtryk, som kan stige meget kraftigt ved brug af produktet.

På grund af den kraftige centralstimulerende effekt, så er der stor risiko for at folk der er specielt følsomme overfor disse stoffer, vil kunne få bivirkninger som kan have dødelig udgang. Det er kun ganske kort tid siden, at en ung mand i Sverige blev indlagt med meget høj puls, efter at have brugt produktet Craze i et par uger.

Man kan købe produktet på flere udenlandske hjemmesider, som henvender sig til danske forbrugere. En enkelt e-butik, som solgte produktet, havde endda et dansk CVR nummer. Fødevarestyrelsen opfordrer til at man er påpasselig med at købe kosttilskud i udlandet, hvor der ikke er den samme kontrol med kosttilskud, som der er herhjemme. Man risikerer, som det er tilfældet med produktet Craze, at få et kosttilskud som indeholder stoffer som ikke er deklareret på produktet. Stoffer som i værste fald kan være livsfarlige. Gå altid efter butikker der er danske og dermed med i smileyordningen.

Læs mere om kosttilskud og doping her