Kinesisk fødevareafsløring: rottekød solgt som lammekød

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Kødskandalerne hober sig op. Men med de seneste afsløringer, så vil de fleste nok foretrække hestekød, frem for det som myndighederne i Kina har opdaget. De kinesiske myndigheder har anholdt 900 personer for at have solgt lammekød, som slet ikke var lammekød. Der var tale om halvfordærvet kød fra rotter, mink og ræve.

De kinesiske myndigheder indrømmer, at de har store problemer med fødevaresikkerheden i landet, og de formoder, at de nye fund kun er toppen af isbjerget.

De kinesiske forbrugere bliver nu vejledt i hvordan man opdager om der er tale om rottekød. Det er tilsyneladende ret let at se om der er tale om rottekød, da fedtmarmoreringen i kødet ser anderledes ud. Samtidig er kød fra rotter, mink og ræve mere porøst, mens rigtigt lammekød har en mere fast konsistens.

Fødevareskandaler er dog ikke noget nyt i Kina. Man har afsløret alt fra kyllinger som er pumpet med vand, til sundhedsskadelige stoffer i babymælk. Når man ser på de problemer Kina har med deres fødevarer, så virker hestekød i oksefarsen som en bagatel.

Relateret info:

Køer, væksthormon og proteinpulver