For stort kaffe indtag kan ødelægge slankekuren

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man drikker meget kaffe i den tro, at koffeinen i kaffen kan sætte gang i forbrændingen, så kan man godt tro om igen. En ny undersøgelse viser nemlig, at et forøget kaffeindtag ikke øger vægttabet. Snarere tværtimod.

En gruppe australske forskere testede hvordan stoffet chlorogensyre, som findes naturligt i kaffe, virkede på overvægtige mus. Resultatet hos de mus som fik chlorogensyre, der svarer til 5-6 kopper kaffe, var at deres celler fastholdte det fedt der var lagret deri. Samtidig blev musene mindre følsomme over for insulin, hvilket har den konsekvens, at risikoen for at udvikle type-2 diabetes stiger.

Meget tyder på, at det forholder sig med kaffe som det gør med alkohol. Et moderat indtag på 2-3 kopper kaffe om dagen har helbredsfremmende gevinster, men en forøget indtagelse giver en forøget risiko for sygdomme som type-2 diabetes og hjerte-kar sygdomme, og kan ifølge den australske undersøgelse hæmme vægttab. Nu skal undersøgelser lavet på mus selvfølgelig tages med et gran salt. Men det er værd at overveje, at der kan være noget om snakken, hvis man er en af dem som drikker meget kaffe.

Relateret info:

Er kaffe sundt? Læs artiklen her