Dansk filosof udtaler: ”vi ikke selv er ansvarlige for vores sundhed”

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Det er med garanti et budskab som kan få folk op af stolene. Sagen er nemlig den, at den danske filosof Martin Marchman Andersen, grundlæggende mener, at vi ikke selv er ansvarlige for vores sundhed, da vi ikke har en fri vilje.

Det er en ældgammel filosofisk diskussion, om hvorvidt mennesket har en fri vilje. Det vil sige har muligheden for altid at vælge den mest fornuftsbetonede løsning. Martin Marchman Anderson mener ikke mennesket har en fri vilje, og man kan derfor ikke klandre folk for at ødelægge deres egen sundhed.

»Man kan ikke være ansvarlig for noget som helst, når man ikke har en fri vilje, og det er der ingen grund til at tro, at vi har. Der er altid en årsag til, at vi handler, som vi gør,« siger filosof Martin Marchman Andersen, som netop har forsvaret sin ph.d. om personligt ansvar og ulighed i sundhed på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.