loebearbejde

Højintenst løbearbejde og beta-alanin

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Jens Lund

Beta-alanin er populært kosttilskud, der ser ud til at have et stort apotentiale indenfor en række idrætsgrene. Forskningen i de præstationsfremmende effekter af beta-alanin har dog kun været i gang siden 2006, og der er endnu mange ubesvarede spørgsmål, som fremtidig forskning skal besvare. I denne udgave af ”Nyt fra forskerne” skal vi se på et af de allernyeste forsøg, hvor de ergogene effekter af beta-alanin er blevet undersøgt. 

Forsøgets opbygning

50 unge mandlige og kvindelige motionister (se boks) blev, efter de indledende tests, tilfældigt delt i to grupper. Den ene gruppe skulle i 28 dage indtage 4,8 gram beta-alanin pr. dag, mens den anden skulle indtage placebo i form af maltodextrin. Tilskuddene var delt udover dagen i 3 doser af 1,6 gram og blev indtaget sammen med vand. Deltagerne måtte ikke indtage koffein i testugerne og blev bedt om at bibeholde deres normale motionsvaner under forsøget. Kontrollen med kosten blev foretaget vha. 3-dages kostregistreringer i forsøgets begyndelse og slutning, og resultaterne herfra viste ingen signifikante forskelle mellem før og efter tilskudsperioden.

Deltagernes træningstilstand:

Deltagerne rapporterede, at de dyrkede 1 – 5 timers motion pr. uge fordelt på 3 -7 dages aerob motion, styrketræning eller rekreative aktiviteter. Deltagerne lå over gennemsnittet i deres aldersgruppe mht. maksimal iltoptagelse. 

Både før og efter tilskudsperioden testede man deltagernes aerobe og anaerobe præstationsevne under en maksimal test på løbebånd. Testen bestod af 3 løb, hvor deltagerne hhv. løb med en hastighed på 110 %, 100 % og 90 % af den højeste løbehastighed fundet under en løbetest til udmattelse, hvor både hastighed og hældning på løbebåndet gradvist steg. Der var 15 minutters pause i mellem hvert af de 3 løb.

Ud fra de 3 løbetests fandt man deltagernes ”critical velocity” (CV) samt ”anaerobic running capacity” (ARC). Critical velocity er den maksimale løbehastighed, der kan opretholdes over en længere tidsperiode uden at der udvikles udmattelse. Anaerob running capacity er den distance der kan løbes med maksimal hastighed kun ved brug af de anaerobe energilagre i musklerne. Desuden målte forskerne den totale løbedistance samt tiden til udmattelse under løbetestene. 

Hvad viste forsøget?

Tilskud med beta-alanin havde, bortset fra i en enkelt test på kvinderne, ingen signifikant effekt på tiden til udmattelse i nogen af løbetestene, og hverken for mændene eller for kvinderne var der signifikante forskelle i den totale løbedistance. Beta-alanin havde heller ingen effekt på CV eller ARC. Hvad angår bivirkninger så meldte 5 personer om mild paræstesi, men kun 2 af disse befandt sig i gruppen, der fik beta-alanin.

Opsamling 

Resultaterne fra dette forsøg taler altså ikke ligefrem for brugen af beta-alanin, i et forsøg på at forbedre præstationsevnen under udmattende løbearbejde. I et tidligere forsøg så man heller ingen effekt på tiden til udmattelse under et løbearbejde ved hhv. 115 og 140 % af den maksimale iltoptagelse (Jagim et al, 2012), og effekterne af beta-alanin på løbearbejde ser generelt ikke lige så lovende ud som det f.eks. er tilfældet under cykelarbejde. Læs evt. mere i en tidligere ”Nyt fra forskerne”:

Kilder:

Smith-Ryan et al: High-velocity intermittent running: effects of beta-alanine supplementation, J Strength Cond Res, 12 juli, 2012.

Jagim et al: Effects of beta-alanine supplementation on sprint endurance, J Strength Cond Res, April 2012.