tandbeskytter

Brug tandbeskytter for større muskler og styrke

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Thomas Jagd

Vi har alle set boksere og andre kampsportsudøvere anvende en tandbeskytter, hvilket giver ganske god mening, hvis man vil bevare sit flotte Colgate smil. Men hvad hvis jeg sagde, at man kunne få større styrke og større muskler, ved at anvende en tandbeskytter i forbindelse med vægttræning?

Det lyder som noget vås, men det er ikke desto mindre sandt. Der er primært 2 årsager hertil, og dem vil vi se nærmere på i denne udgave af ”Nyt fra forskerne”.

Årsag nummer 1: forbedret kraftudvikling

Der er meget der tyder på, at kraftudviklingen forbedres, når man bider tænderne sammen omkring en tandbeskytter. Der findes flere ældre undersøgelser, som viser forøget præstationsevne rent styrkemæssigt, når man sammenligner personer som anvender tandbeskytter, med personer som ikke gør (1,2). Det giver umiddelbart ganske god mening. Det neuromuskulære irradiationsprincip dikterer, at spænding i et område har det med at forplante sig til nabo-områder. Det er samtidig et velkendt fænomen indenfor styrkesport, at jo mere man kan spænde op i hele kroppen, jo bedre bliver ens samlede power-output. Så der er ikke noget at sige til, at man er i stand til at løfte mere, når man bider tænderne sammen omkring en tandbeskytter, mens man løfter. Og så har det jo samtidig den gode, at det beskytter ens tænder imod nedslidning, hvis man i forvejen bider tænderne sammen mens man løfter. Men det er der i princippet ikke noget revolutionerende i. Det kan man godt deducere sig frem til rent logisk, hvis man har en grundforståelse for neuromuskulær aktivering og kraftudviklingsprincipper. Der er når man kigger på årsag nummer 2, at det bliver rigtigt interessant.

Årsag nummer 2: lavere kortisol udsondring efter den fysiske aktivitet

Hver gang man træner, så frigøres en række stresshormoner, herunder hormonet kortisol. Det er til en vis grad ønskværdigt under selve træningen, da kortisol eksempelvis spiller en rolle for metabolismen under træning, og adrenalin er med til at fremme vores præstationsevne. Men vi er ikke interesseret i, at have høje kortisol niveauer efter træning, da det hæmmer restitutionen, pga. den forøgede muskelprotein nedbrydning(3). Et forskerteam fra South Carolina har i en nyere undersøgelse forsøgt at påvise, om der er en sammenhæng mellem brugen af tandbeskyttere, og udskillelsen af kortisol(4). Og tilsyneladende er der en sammenhæng.

I forsøget deltog 28 mandlige division I fodboldspillere, i alderen 18-22. Alle deltagerne skulle overholde en række træningsmæssige og ernæringsmæssige retningslinjer, og måtte ikke have indtaget koffein og alkohol dagen før. De blev så vilkårligt delt ind i 2 grupper. En som skulle træne med tandbeskytter, og en som skulle træne uden. Man målte kortisol niveauet 5 gange i løbet af forsøget via spytprøver.

Måling 1: lige inden træningens start
Måling 2: 25 minutter inde i træningen
Måling 3: 45 minutter inde i træningen
Måling 4: ved træningens afslutning (som havde 60 minutters varighed)
Måling 5: 10 minutter efter træningens afslutning

Der var ikke nogen signifikant forskel i kortisol niveauet under træning, hvilket er positivt, da det i så fald ikke påvirker præstationsevnen negativt at anvende en tandbeskytter. Det er dog yderst interessant, at kortisol niveauet 10 minutter efter træning nåede tilbage til udgangsniveauet for de personer som anvendte end tandbeskytter, hvorimod forsøgspersonerne som ikke anvendte en tandbeskytter stadigvæk havde et forhøjet kortisol niveau. Og der var faktisk en ganske betragteligt forskel på hele 51 %. En så signifikant forskel vil helst sikkert have en effekt på restitutionen efter træning.

Hvordan hænger det sammen? 

Spørgsmålet er så, hvorfor der er så stor forskel i kortisol udsondringen, når man sammenligner personer som anvender en tandbeskytter og personer som ikke gør. Desværre kan forskerne ikke give noget endegyldigt svar. Der er flere forskellige teorier om hvad der sker, men der påkræves mere forskning på området, hvis man skal give et endegyldigt svar. En teori går ud på, at forklaringen skal findes i et samspil mellem det man kalder HPN-aksen, i det neuroendokrine system, og den paraventrikulære kerne i hypothalamus. En anden teori går ud på, at det at man bider sammen om en tandbeskytter, giver et lavere stress respons, så HPN-aksen udskiller lavere koncentrationer af kortisol. Uanset hvad, så er det interessant, at en tandbeskytter kan have så markant en indflydelse på det neuroendokrine system.

Køb tandbeskytter her

Kilder:

(1)Smith, SD. Muscular strength correlated to jaw posture and the temporomandibular joint. N Y State Dent J 44: 278–285, 1978.
(2)Smith, SD. Adjusting mouthguards kinesiologically in professional football players. N Y State Dent J 48: 298–301, 1982.
(3) Kraemer, WJ and Ratamess, NA. Hormonal responses and adaptations to resistance exercise and training. Sports Med 35: 339–361, 2005.
(4) The Effects of Mouthpiece Use on Cortisol Levels During an Intense Bout of Resistance Exercise Garner, Dena P; Dudgeon, Wesley D; McDivitt, Erica J Department of Health, Exercise and Sport Science, The Citadel, Charleston, South Carolina

Relaterede artikler til emnet ’større muskler’:

Større muskler – Back to basics