ost

Fed ost øger ikke kolesteroltallet

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Thomas Jagd

Vi er igennem en årrække blevet tudet ørene fulde, at vi skal holde os fra mættet fedt, og det gælder derfor også de fede varianter af mejeriprodukter. Vælg skummetmælk over sødmælk, og vælg de mager varianter af oste. Men sådan er det ikke mere. Mange nyere undersøgelser viser, at mættet fedt ikke er så farligt som hidtil antaget. I en spritny dansk undersøgelse, fra oktober 2011, har man eksempelvis påvist, at smør øget kolesteroltallet, mens fede oste med et tilsvarende indhold af mættet fedt ikke gør det.

Undersøgelsens opbygning

I forsøget deltog 49 mænd og kvinder i alderen 22-69 år. De 49 personer blev udvalgt fra 200 ansøgere, og udskillelseskriterierne var helbredstilstanden i forhold til eksisterende hjerte-kar sygdom, diabetes, BMI osv. Forsøgspersonerne fulgte en 2 ugers run-in periode, hvor de fulgte en fastsat diæt, efterfulgt af en 6 ugers periode hvor fed ost var en del af deres kost. Herefter en 2 ugers ”washout” periode, hvor de igen fulgte en fastsat diæt, og derefter en 6 ugers periode, hvor smør hvor en del af deres kost. Forsøget var afstemt sådan, at mængden af mættet fedt i oste-gruppen var identisk med mængden af mættet fedt i smør-gruppen.

Resultatet

Forsøget viste, at efter 6 uger, hvor ost var en del af den daglige kost, så faldt LDL- og HDL-kolesterolkoncentrationerne, sammenlignet med værdierne som blevet målt i forbindelse med run-in perioden. Ost øgede dermed ikke den totale serumkolesterol værdi, og heller ikke LDL-kolesterol koncentrationen. Forsøgsperioden med smør viste derimod en øgning i både total serumkolesterol, LDL- og HDL-kolesterol. Så konklusionen er, at fed ost ikke øger kolesterol-tallet, mens smør gør det, når man sammenligner den samme mængde mættet fedt.

Diskussion

Mættet fedt er igennem lang tid blevet udnævnt som en af de helt store syndere i forbindelse med hjerte-kar sygdomme. Det er stadigvæk et godt råd at minimere sit fedtindtag, og det er stadigvæk vigtigt at man får dækket sit behov for essentielle fedtsyrer, fra gode og sunde fedtkilder. Men der er meget der tyder på, at visse typer af fødevarer med et stort indhold af mættet fedt, sagtens kan indgå i en sund og velafbalanceret kost.

Relaterede artikler

Er mælk sundt eller usundt?
Fedtskatten – et uoplyst tiltag

Kilde:

Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content1,2,3

  1. Julie Hjerpsted,
  2. Eva Leedo, and
  3. Tine Tholstrup
  4. 1From the Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Frederiksberg, Denmark.
  • 2 Supported by the Danish Dairy Board (DK-8260 Viby J) Denmark and the Dairy Research Institute, Rosemont, IL.
  • 3 Address correspondence to J Hjerpsted, Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Denmark. E-mail: juliehj{at}life.ku.dk.