elastikskulder

Det er ligeså effektivt at træne skulder med elastikker som med håndvægte

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

I denne udgave af ”Nyt fra forskerne” ser vi nærmere på en dansk undersøgelse, som viser, at skulderøvelser som lateral raises og external shoulder rotations, er ligeså effektive med elastikker, som med håndvægte. Undersøgelsen er lavet af idrætsforskere på the National Research Centre for the Working Environment i Danmark.

Undersøgelsen

Forskerne satte 16 kvinder med skuldre og nakke problemer til at lave laterals raises. Den ene gang lavede de lateral raises med elastikker fra firmaet Theraband, og den anden gang lavede de øvelsen med håndvægte.

Øvelser som lateral raises og lying external shoulder rotations er gode øvelser for folk med skuldre og nakkeproblemer.

elastikskulder1

Forskerne satte elektroder på skuldre og nakkemusklerne, og målte musklernes aktivitet.

Kvinder blev sat til at lave 3 gentagelser med stigende belastning. Enten ved at øge vægten på håndvægten, eller ved at anvende stærkere elastikker. De blev bedt om at lave øvelsen langsomt og kontrolleret.

Resultaterne

Figurerne nedenfor viser, at det ikke gjorde nogen forskel om forsøgspersonerne trænede med håndvægte eller elastikker. De hvide cirkler = øvelsen blev udført med håndvægte. De farvede cirkler = øvelserne blev udført med elastikker.

elastikskulderA elastikskulderB elastikskulderC

Forskerne undersøgte også muskelaktiviteten ved lying external shoulder rotation. Her fandt man heller ingen forskel i muskelaktiviteten, når man sammenlignede håndvægte vs. elastikker.

Konklusion

De danske forskere kunne konkludere, at det ikke gør den store forskel om hvorvidt man vælger håndvægte eller elastikker, når man skal træne skulder musklerne.

Danskerne påpeger dog, at det muligvis kan gøre en forskel, hvis man ændrer udførselshastigheden. I den pågældende undersøgelse blev øvelserne lavet langsomt og kontrolleret. Resultatet kunne sagtens tænkes at være anderledes, hvis øvelsen blev udført i et eksplosivt tempo.

Kilde:

Phys Ther. 2010 Apr;90(4):538-49. doi: 10.2522/ptj.20090167. Epub 2010 Feb 4.
Muscle activation and perceived loading during rehabilitation exercises: comparison of dumbbells and elastic resistance.
Andersen LL1, Andersen CH, Mortensen OS, Poulsen OM, Bjørnlund IB, Zebis MK.