overvejeranabol

Steroider og proteinshakes holder ældre ude af hospitalet

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man giver ældre som er underernærede proteinrige måltidserstatnings shakes, samt piller fra Organon, så falder deres risiko for at ryge på sygehuset pga. underernæringen til nul. Det konkluderer en gruppe forskere fra Universitetet i Adelaide og the Royal Adelaide Hospital efter at have udført et forsøg på 50 underernærede ældre mennesker. Forsøget løb over 1 år.

I takt med at man bliver ældre, så falder appetitten. Og da der bliver flere og flere ældre, så ser lægerne også flere ældre som er underernærede. Det har konsekvenser for muskel- og knoglemassen, og for den fysiske styrke og vitalitet. Og hvis problemet ikke adresseres, så når den enkelte person ofte et niveau, hvor den negative udvikling er svær at bremse, og mange havner på hospitalet.

steroideshakes

Forskerne besluttede sig for at undersøge om proteintilskud og steroider kunne gøre en forskel. De brugte Novartis måltidserstatnings drik, NovaSource 2.0, som er en proteindrik som indeholder 18 % protein (hvilket er langt fra moderne proteinpulver), samt Andriol, Organons orale testosteron produkt. Andriol kapslerne indeholder testosteron undecanoate, som er en testosteron ester, som kan tages oralt. Test har vist, at kroppen bedst absorberer androgenerne i Andriol, hvis de tages sammen med et let måltid.

Forskerne valgte 50 personer over 65, som var underernærede, og delte dem ind i 4 grupper. En gruppe blev instrueret i at spise bedre. En anden gruppe fik Novartis måltidserstatnings drik. En tredje gruppe fik Andriol piller, og den sidste gruppe fik både Andriol piller og drik.

Mændene fik 80 mg Andriol på daglig basis, mens kvinderne fik det halve.

I det år forsøget forløb blev ingen i Andriol + Novartis gruppen indlagt.

steroideshakes1

Tabellen nedenfor viser det gennemsnitlige antal dage som forsøgspersonerne tilbragte på hospitalet mens forsøget kørte. Antallet af dage var mindre for de personer som fik enten Andriol eller NovaSource, end for de forsøgspersoner som kun blev instrueret i at spise bedre.

steroideshakes2

Den Australske undersøgelser var kun en lille undersøgelse, men den kunne have haft stor effekt. Forskerne planlægger at gentage forsøget, men med flere forsøgspersoner. Og meget tyder på at de nok skal få deres forskning finansieret. Ældre som indlægges er en stor økonomisk byrde for mange landes økonomi. På sigt er det en trussel for sundhedssystemet. Det er en vigtig opgave at holde ældre ude af sygehusene.

Det kan ikke komme bag på nogen, at Novartis og Organon finansierede den Australske undersøgelse.

Den ultra milde steroide kur var dog ikke uden bivirkninger. ”To af kvinderne som indtog testosteron udviklede hirsutisme (øget behåring), som dog forsvandt ved dosis reduktion. Fire forsøgspersoner stoppede med pillerne pga. kvalme. En mand som tog pillerne fik et abnormt højt PSA tal (prostata specifikt antigen), hvilket blev normaliseret ved en halvering af dosis”, fortæller de Australske forskere. ”Ældre som tager testosteron, selv i meget små doser, bør overvåges for bivirkninger”.

Kilde:

Effect of testosterone and a nutritional supplement, alone and in combination, on hospital admissions in undernourished older men and women

Chapman et. al.