betakreatin

Kreatin booster den knoglebeskyttende effekt ved styrketræning

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Når man passerer de 40 år, så mister man en lille smule knoglemasse hvert år. Og det gør sig specielt gældende for kvinder. Styrketræning kan dog bremse denne proces. Og ifølge en ny undersøgelse lavet af Canadiske forskere, så booster kreatin tilskud denne effekt.

Undersøgelsen

Forskerne lavede et eksperiment med 2 grupper af 18 postmenopausale kvinder. Deres gennemsnitsalder var 57 år.

Kvinderne blev sat til at lave styrketræning 3 gange om ugen, hvor de trænede de store muskelgrupper med store øvelser. De lavede hack squats, hamstring curls, back extensions, bænkpres, lat pulldowns og skulderpres. Kvinderne lavede 3 sæt x 10 reps i hver øvelse, med 80 % af deres 1RM.

Den ene gruppe fik derudover et tilskud af kreatin, i en dosis på 0,1 gram pr. kg legemsvægt pr. dag. Den anden gruppe fik en placebo.

Resultatet

Nedgangen i knoglemasse på lårbensknoglen hos kvinderne som tog kreatin blev næsten bremset helt. Hos kvinderne der ikke tog kreatin fortsatte nedbrydningen af knoglemasse.

kreatinboostkngl1

Dette er meget relevant information, da mennesker med knogleskørhed ofte brækker lårbensknoglen oppe omkring hoften, hvis de kommer galt af sted. Og helingen er ofte meget langsom, eller sker slet ikke. Før undersøgelsens start, og efter at kvinderne havde trænet i et år, scannede forskerne kvinderne knogler for at måle knogledensiteten.

kreatinboostkngl2

kreatinboostkngl3

Konklusion

Effekten på knoglemassen i den øverste del af lårbenet var den eneste positive effekt med statistisk signifikans, som forskerne registrerede. Det er en anelse skuffende, og det var ikke det eneste som var skuffende. Kvindernes fremgang i styrke var nemlig heller ikke noget at skrive hjem om. Og faktisk tabte kvinderne i begge grupper muskelmasse.

kreatinboostkngl4

Styrketræning 3 gange om ugen i 1 år, og så tabte kvinderne muskelmasse? Der er højest tænkeligt, at den 1RM der blev taget udgangspunkt i har været en meget behagelig 1RM, for meget tyder på at kvinderne ikke har trænet specielt hårdt. Det er helt utænkeligt, at man mister muskelmasse efter 1 års styrketræning, med mindre man har fulgt en sultekur.

Så det er derfor også meget tænkeligt, at de positive resultater på knoglemassen, med eller uden kreatin, ville være mere udtalte, hvis der havde været bedre kontrol med træningen. Der findes mange lignende undersøgelser, som dokumenter det bedre end denne.

Men om ikke andet er det interessante i undersøgelsen, at kreatin muligvis booster den positive effekt ved styrketræning, i forhold til knoglemasse og densitet. En effekt som allerede er ret veldokumenteret.

Kilde:

Med Sci Sports Exerc. 2014 Nov 10. [Epub ahead of print]
Effects of creatine and resistance training on bone health in postmenopausal women.
Chilibeck PD, Candow DG, Landeryou T, Kaviani M, Paus-Jenssen L.