salat teller

Det er sundt at være vegetar, men ikke fordi man undlader at spise kød

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Det er sundt at være vegetar, men ikke så sundt som visse fanatiske vegetarer forsøger at bilde os ind. Det er konklusionen på en videnskabelig undersøgelse fra 2008. Det at være vegetar sænker risikoen for at udvikle hjerte-kar sygdomme, men har stort set ingen forebyggende effekt på kræftsygdomme.

De 4 sundeste lande i Europa spiser store mængder animalske produkter, konkluderer Emil Ginter i starten af artiklen. Folk fra Island, Sverige og Norge spiser masser af fisk og mejeriprodukter, og folk fra Schweiz spiser store mængder ost og kød. Og disse 4 lande er blandt de sundeste i Europa. Ginter har sammensat en tabel med udgangspunkt i tal fra WHO.

sundvegetar

Meget tyder på, at risikoen ved at spise store mængder animalsk protein ikke er så stor som man tidligere har troet.  Ginter drager den samme konklusion, med udgangspunkt i en statistik som blev publiceret i 1999 i the American Journal of Clinical Nutrition. Tallene stammer fra data over 76.000 amerikanere som ikke spiser kød. Fra denne kæmpe bunke af data kunne man konkludere, at risikoen for hjerteanfald og hjerneblødninger var mindre hos personer som ikke spiser kød. Men til trods for at mange vegetarer ofte prædiker, at dem som spiser kød har en højere risiko for at få kræft, så viser denne meget omfattende undersøgelse, at det ikke er tilfældet. Folk der spiser kød får ikke hyppigere kræft end vegetarer. Samtidig viser undersøgelsen, at dem som følger en vegetarisk livsstil har en forøget risiko for at dø af ”andre årsager”.

sundvegetar1

Den store fordel ved at være vegetar er sandsynligvis fraværet af store mængder kolesterol i kosten, mistænker Ginter. Dette sænker risikoen for hjerteanfald og hjerneblødninger. Samtidig spiser vegetarer ofte mere frugt og grønt.

På den anden side, så har en vegetarisk diæt den konsekvens (med mindre det tilføjes som kosttilskud), at kosten indeholder meget lidt B2 og B12 vitamin, og ikke særligt mange gavnlige omega-3 fedtsyrer. Dette kan være forklaringen på at vegetarer ikke overordnet set er sundere end kødspisere.

”Vegetarisme er en form for mad restriktion”, skriver Ginter. ”Og i vores samfund, hvor overspisning er et reelt problem, er mad restriktion en god ting”. ”Med mindre det resulterer i at der er visse næringsstoffer man ikke får, hvilket ofte er tilfældet hos vegetarer”. ”En rigid og fanatisk tilgang til det at være vegetar er på ingen måde en sund livsstil”.

Kilder:

Bratisl Lek Listy. 2008;109(10):463-6.
Vegetarian diets, chronic diseases and longevity.
Ginter E

Am J Clin Nutr. 1999 Sep;70(3 Suppl):525S-531S.
The Oxford Vegetarian Study: an overview.
Appleby PN, Thorogood M, Mann JI, Key TJ