beancoofee

Topatleter har også effekt af koffein

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

I denne udgave af nyt fra forskerne ser vi nærmere på en undersøgelse, som har kigget nærmere på den præstationsfremmende effekt ved koffein, i forhold til personens form niveau. Mange af de undersøgelser som har kigget på den præstationsfremmende effekt ved koffein er lavet på personer som enten er inaktive, eller som har et normalt gennemsnitligt fitness niveau. En undersøgelse fra California State University San Marcos, har fundet ud af, at koffein har en præstationsfremmende effekt, uanset fitness niveau.

Evidensen for den præstationsfremmende effekt ved koffein er rimelig solid. Koffein virker både fedtforbrændende, fremmer den aerobe kapacitet og har muligvis også en positiv effekt på styrken. Alligevel har mange topatleter den holdning at det er et ligegyldigt og virkningsløst stof. Men meget tyder på, at det er en fejlagtig holdning.

Forsøgets opbygning

Forskerne havde udvalgt 16 personer som skulle deltage i forsøget. 8 personer med et normalt gennemsnitligt fitness niveau, samt 8 personer med et meget højt fitness niveau. Personerne i sidstnævnte grupper dyrkede alle udholdenhedsidræt på et højt niveau, enten i form af løb, cykling eller triatlon. Personerne i gruppen som havde et normalt gennemsnitligt fitness niveau, dyrkede regelmæssigt sport, enten i form af holdsport, konditionstræning eller vægttræning.

Forsøgspersonerne blev bedt om at cykle 10 km på tid i et laboratorium. I forbindelse med et af de træningspas blev forsøgspersonerne bedt om at indtage en placebo, og i forbindelse med 2 andre træningspas blev de bedt om at indtage en sportsdrik som indeholdte 5 mg koffein pr. kg kropsvægt. Tilskuddet blev indtaget 1 time før træningspasset.

Forskerne opdagede, at begge grupper forbedrede sig mellem 0,3 og 2 %, når de havde indtaget koffein, uanset hvilket fitness niveau de befandt sig på. Kun en person præsterede en dårligere tid på koffein. 

alt

alt

alt

 

Forsøgspersonerne oplevede kun milde bivirkninger i forbindelse med indtagelsen af koffein. Nogle af forsøgspersonerne følte sig ubehageligt hyperaktive, mens andre oplevede uro og kvalme. Det var dog kun 31 procent af forsøgspersonerne, som var i stand til at sige, om hvorvidt de havde fået koffein eller placebo. 

Relaterede artikler

Stærkere i bænkpres med koffein – læs den her

Bivirkninger ved koffein – læs den her

Kilde:

Ergogenic Effects of Caffeine on Simulated Time-Trial Performance Are Independent of Fitness Level .Todd Anthony Astorino, Trisha Cottrell, Andrea Talhami Lozano, Kylan Aburto-Pratt, and Jessica Duhon. Journal of Caffeine Research. September 2011, 1(3): 179-185. doi:10.1089/jcr.2011.0022.