plusbcaa05

Glutamin plus BCAA øger testosteron niveauet

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

En undersøgelse fra Ball State University viser at styrke atleter som supplerer deres kost med piller som indeholder BCAA (forgrenede aminosyrer), producerer mere testosteron og mindre kortisol.

En vægttræningsudøvers største fjende er stress. Og her snakker vi om fysisk stress. Træning er ekstremt stressende for kroppen. Muskelvæv nedbrydes, kortisol produktionen øges og testosteron produktion falder.

Behovet for protein, og i særdeleshed forgrenede aminosyrer er stort i timerne efter træning. Det er almen viden for de fleste som træner.

Men hvilken effekt har indtagelse af BCAA samt glutamin på hormon niveauerne? Det var det som forskerne i det omtalte forsøg ønskede at finde ud af. 

Undersøgelsen 

I undersøgelsen deltog 8 hobby bodybuildere, som ikke havde trænet i et ½ år. Forsøgspersonerne skulle dagligt indtag 3 gram BCAA og 2 gram glutamin, henover en periode på 4 uger. Man brugte et specifikt kosttilskud ved navn Nutri-Build II, fra firmaet Nutrient Technologies.

Det blev fordelt, så forsøgspersonerne indtog 6 kapsler til morgenmaden og 6 kapsler til aftensmaden, hvilket gav en daglig total på 2 gram L-glutamin, 1800 mg L-leucin, 750 mg L-isoleucin og 750 mg L-valin. 

I uge 4 skulle forsøgspersonerne gennemgå 4 fullbody træningspas, som bestod af følgende øvelser: leg press, leg curls, leg extensions, chest press, military press, lat pulldowns, dumbell curls og triceps pushdowns. 

Et par uger senere gentog forskerne forsøget, men denne gang med en placebo.

Da forskerne målte forsøgspersonernes kortisol niveau 12 timer efter træning, opdagede de at det var lavere, når personerne havde taget aminosyrer. Når forsøgspersonerne havde indtaget en placebo steg kortisol niveauet.

alt 

Testosteron niveauet opførte sig omvendt. Det steg når forsøgspersonerne indtog aminosyrer pillerne.

 alt

Forskere kigger typisk på kortisol: testosteron ratioen, når de vil bedømme om kroppen er i et anabolsk stadie. Jo højere ratioen er, jo mere muskelmasse kan man teoretisk set opbygge. Figuren nedenfor viser effekten af BCAA plus glutamin i forhold til C:T ratioen.

 alt

Om forsøgspersonerne reelt opbyggede mere muskelmasse kunne forskerne ikke umiddelbart vurdere. De kunne dog se, at kreatin kinase koncentrationen var lavere når personerne indtog BCAA plus glutamin. Kreatin kinase er en indikator for hvor stor muskelnedbrydningen har været. Figuren nedenfor viser de målinger forskerne tog 12 timer efter træningspasset.

alt 

Det skal dog siges, at undersøgelsen har en stor svaghed. Den blev finansieret af firmaet som laver Nutri-Build II, og i forbindelse med udvælgelsen af forsøgspersoner gik man bevidst uden om personer som havde et større protein indtag end 0,8 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det må siges at være et ret lavt protein indtag for styrkeatleter. De personer som blev udvalgt indtog alle under 0,7 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Med så lavt et protein indtag er det forventeligt, at supplering af BCAA plus glutamin vil have en markant positiv effekt. Spørgsmålet er om resultaterne ville have været det samme, hvis forsøgspersonerne havde fulgt en diæt med meget højt protein indtag. Eksempelvis 2 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det er ret tvivlsomt.

Undersøgelsen kan dog godt bruges til noget alligevel. Den viser trods alt at protein har en markant indflydelse på de hormonelle værdier i timerne efter træning. Spørgsmålet er bare om det er nødvendigt at indtage BCAA plus glutamin piller, eller om budskabet bare er at man skal sikre sig at indtage nok protein, så man hele tiden har aminosyrer tilgængeligt. Jeg vil gætte på at det er det sidste som gør sig gældende.

Kilde:

J Strength Cond Res. 2010 Apr;24(4):1125-30. Amino acid supplements and recovery from high-intensity resistance training. Sharp CP, Pearson DR.