curcumin05

Har curcumin anabolske egenskaber?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Curcumin er et gult farvestof som udvindes af gurkemejerod, og som blandt andet giver karry den gule farve. Der er efterhånden lavet en bunke undersøgelser på dyr, som viser at curcumin har en lang række sundhedsfremmende egenskaber. Og hvis bare halvdelen af disse undersøgelser kan reproduceres på mennesker, så er det tale om et super kosttilskud

I dyreforsøg har man kunnet påvise, at curcumin har sænker det dårlige kolesteroltal, det øger fedtforbrændingen, det har anti-inflammatoriske egenskaber, det er en kraftig antioxidant og meget mere. Og nu viser en fransk undersøgelser lavet på rotter, at det muligvis også har anabolske egenskaber, hvilket måske er det mest interessante for håbefulde bodybuildere og styrkeatleter.

Undersøgelsen

Man ser tit at forskere binder en rottes ene ben ind med plaster, for derved at hæmme rottens bevægelse i dette ben. Det simulerer inaktivitet, og får rottens benmuskel til at svinde en. Man kan derved studere muskeltilvækst og muskelnedbrydning i rottens muskulatur. Når man fjerner forbindingen vil rotten begynde at genvinde styrke og muskelmasse, og det giver god mulighed for at studere effekten af eksempelvis styrketræning, i forhold til muskeltilvækst og styrkefremgang.

I det pågældende forsøg bandt man det ene bagben ind i 8 dage [I8], på en gruppe han-rotter. Herefter fjernede man forbindingen, og observerede musklerne reaktion over de næste 10 dage[R10]. Halvdelen af rotterne fik på daglig basis en injektion indeholdende 1 mg curcumin pr. kg kropsvægt, mens den anden halvdel modtag en placebo.

Under I8 perioden havde curcumin ingen effekt, men under R10 perioden øgede curcumin muskeltilvæksten hos rotterne som havde fået injektioner med curcumin. Forskerne målte det fysiologiske tværsnit af rotternes læg muskel vha. scanninger. Så hvor tidligere undersøgelser har vist at curcumin har anti-katabolske egenskaber, så tyder meget på at det rent faktisk har anabolske egenskaber.

 alt

Figuren nedenfor viser at curcumin ikke havde nogen effekt på Ubiquitin-Proteasom komplekset, en mekanisme som styrer hele muskel-protein nedbrydningsmaskineriet. Det hæmmede dog chymotrypsin. Chymotrypsin er et enzym som spalter protein op i mindre dele. Effekten var dog så svag, at det ikke hæmmede muskelnedbrydningen i I8 fasen.

 alt

alt

alt

Så curcumin er ikke anti-katabolsk, som tidligere antaget. Figuren ovenfor viser hvordan det rent faktisk virker. Curcumin booster produktionen af anti-selvmordsproteinet XIAP under R10 fasen. Som et resultat heraf bliver aktiviteten af selvmordsenzymer som caspase-3 mindre. 

Det bliver spændende at se om man i fremtiden kan reproducere nogle af de mange undersøgelser man har lavet på dyr med hensyn til curcumin. Det kunne potentielt være et meget potent kosttilskud, som ikke kun har sundhedsfremmende egenskaber, men måske sågar er interessant for folk der træner med vægte.

Kilde:

J Nutr Biochem. 2012 Mar;23(3):245-51. Epub 2011 Apr 15. Curcumin treatment prevents increased proteasome and apoptosome activities in rat skeletal muscle during reloading and improves subsequent recovery. Vazeille E, Slimani L, Claustre A, Magne H, Labas R, Béchet D, Taillandier D, Dardevet D, Astruc T, Attaix D, Combaret L. Source: INRA, UMR 1019, UNH, CRNH Auvergne, F-63000 Clermont-Ferrand, France.