beta_alanine_bodylab1

Muskeludholdenhed og beta-alanin

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Jens Lund

I juni blev resultaterne fra et nyt forsøg, der undersøgte effekten af beta-alanin på muskeludholdenheden, offentliggjort. Vi vil i denne udgave af Nyt fra forskerne se, hvad forsøget viste. 

Kort om beta-alanins virkningsmekanisme

Beta-alanin er et aminosyre der, sammen med en anden aminosyre kaldet histidin, udgør dipeptidet carnosin. Carnosin er en buffer og findes inde i musklerne, hvor dets funktion er at regulere surhedsgraden. Når man træner hårdt og intenst ophobes der mælkesyre og pH-værdien inde i musklerne falder. Vi kender alle følelsen af at ”syre til”. Når pH-værdien falder, påvirkes en række processer inde i musklerne og evnen til at producere kraft reduceres. Ved at tage tilskud med beta-alanin kan man øge musklernes indhold af carnosin, hvorved musklerne bliver bedre til at neutralisere den syre, der ophobes under hårdt arbejde. Resultatet er, at præstationsevnen forbedres under anaerobt arbejde, der resulterer i mælkesyreophobning.
 

Forsøgets formål og opbygning

Formålet med forsøget var, at undersøge effekten af 4 ugers tilskud med beta-alanin på den isometriske (statiske) udholdenhed i lårets forsidemuskler (knæstrækkeren).

Men hvorfor vælger forskerne at bruge statisk arbejde frem for dynamisk arbejde, hvor musklerne forkortes og forlænges? Under dynamisk arbejde er det hovedsageligt transporten af syre ud af musklerne, der kontrollerer pH, mens det under statisk arbejde, hvor musklernes blodgennemstrømning er lukket ned, kun er buffere som carnosin, der regulerer pH. Ved at benytte statisk arbejde kan man således udelukke andre faktorer og nærstudere den pH-regulerende effekt af buffere som carnosin inde i musklerne. 

Forskernes hypotese var, at deltagerne ville være i stand til at holde en vægt, svarende til 45 % af deres maksimale isometriske styrke i 78 sekunder før tilskudsperioden, og at tilskud med beta-alanin, i modsætning til placebo, ville forlænge tiden, hvori deltagerne kunne holde vægten.

I alt deltog 13 raske og fysisk aktive mænd, som blev delt i 2 grupper. Den ene gruppe på 7 personer indtog dagligt 6,4 gram beta-alanin, mens den anden gruppe på 6 personer dagligt indtog samme mængde placebo (maltodextrin). Tilskuddene blev indtaget i doser på 800 mg 8 gange i løbet af dagen med 2 timers mellemrum. Deltagerne havde ikke indtaget kosttilskud i 3 måneder op til forsøget og ikke taget beta-alanin i et halvt år inden forsøgets start. Under forsøget blev deltagerne desuden bedt om at bibeholde deres normale kost- og motionsvaner.

Deltagerne blev placeret i en stol designet til at foretage isometriske tests, hvorefter man målte den maksimale kraft, de kunne producere under en isometrisk kontraktion. Derefter udførte de selve udholdenhedstesten, hvor de skulle holde en modstand på 45 % af deres maksimale isometriske kraft indtil udmattelse. Udholdenhedstesten blev udført både før og efter tilskudsperioden.  


Hvad viste forsøget?

Efter de 4 ugers tilskud med beta-alanin var holde-tiden markant forøget med 13,2 % i gruppen, der havde fået beta-alanin, mens der ingen forbedring fandt sted i placebogruppen. Dette ses i nedenstående figur.

Gruppe

Før 4 ugers tilskud

Efter 4 ugers tilskud

Beta-alanin

76,9±19,5 sekunder

86,6±21,9 sekunder

Placebo

75,0±16,7 sekunder

72,5±18,5 sekunder

Endnu engang viser tilskud med beta-alanin sig altså at være præstationsfremmende under anaerobt arbejde, hvor der ophobes mælkesyre. De 4 ugers tilskud med beta-alanin forbedrede udholdenheden i knæstrækkeren og effekten skyldes sandsynligvis et forøget indhold af carnosin i musklerne og dermed en forbedret evne til at neutralisere den syre, der ophobes under det statiske arbejde.

Kilde:

Sale et al: Beta-alanine supplementation improves isometric endurance of the knee extensor muscles, J Int Soc Sports Nutr, June 2012.

Bemærk, at forskernes originalartikel er frit tilgængelig for alle.