fatbcaa04

BCAA hæmmer væksten af fedtmassen

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis du bulker, og er bange for at øge fedtmassen for meget, så skulle du måske supplere din kost med BCAA (forgrenede aminosyrer). En gruppe japanske forskere har nemlig fundet ud af, fedtmassens vækst hæmmes, når man supplerer kosten med BCAA. 

Normalt bruger atleter BCAA pga. den antikatabole effekt. Normalt tager man mellem 5 og 25 gram før træning, hvilket typisk har den effekt, at man restituerer hurtigere. 

Oprindeligt blev BCAA markedsført i Japan som et klinisk kosttilskud. De styrker leverens funktion og har også en positiv effekt på insulin og glukose metabolismen. Lever sygdomme og diabetes ses ofte i forbindelse med overvægt. De japanske forskere overvejede derfor om BCAA kunne have en positiv effekt i forhold til de sundhedsrisici der er forbundet med overvægt. 

Undersøgelsen 

Forskerne gav en gruppe mus foder som indeholdte 45 eller 65 procent fedt i 6 uger. Musenes vægt øgedes hurtigt på disse diæter. Efter 4 uger tilføjede forskerne BCAA til halvdelen af musenes drikkevand. En ml drikkevand indeholdte 20 mg BCAA.

Tilføjelsen af BCAA til drikkevandet havde ingen effekt på vægten hos de mus som indtog 65 % fedt, men det havde en effekt på den gruppe som indtog 45 % fedt. 

Forskerne er ikke umiddelbart i stand til at forklare dette. BCAA tilskuddet forhindrede ikke musene i at blive fede, men hastigheden hvorved de akkumulerede fedtmasse blev sænket, hvilket kan ses på nedenstående figur. Derudover havde BCAA musene 50 % mindre hvidt fedtvæv [WAT] end musene i kontrolgruppen.

 

 alt

alt

alt

Forskerne fandt faktisk ud af, at tilførslen af BCAA havde den største effekt i muskel og levercellerne, og ikke i fedtcellerne. De fandt 50 % mindre fedt (triglycerider) i disse celler hos BCAA musene, og langt højere aktivitet i de molekyler som er forbundet med fedtforbrænding, såsom fedtsensoren PPAR-alfa og enzymet CPT-1.

Mange bodybuildere påstår deres fedtprocent falder, når de supplerer kosten med BCAA. Den Japanske undersøgelse viser, at de måske har ret i deres antagelse. 

Kilde:

Endocr J. 2011;58(3):161-70. Epub 2011 Mar 1.

The effects of branched-chain amino acid granules on the accumulation of tissue triglycerides and uncoupling proteins in diet-induced obese mice.

Arakawa M, Masaki T, Nishimura J, Seike M, Yoshimatsu H.

Source: Department of Internal Medicine1, Faculty of Medicine, Oita University, Japan.