oel03

Øl holder maratonløbere sunde

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Maraton løbere kan undgå at blive syge efter en hård konkurrence, hvis de indtager 326 mg gallic syre om dagen. Den skal indeholde 47 mg catechin, 8 mg epicathechin, 33 mg procyanidin B-, 3,5 mg proanthocyandin, 15 mg vanillin syre, 42 mg syringa syre, 15 mg p-cumar syre, 52 mg ferulic syre, 4 mg sinapinic syre, 9 mg hydroxycinnamic syre, 39 mg isoxanthohumol og 55 mg favonoler. For kompliceret? Man kan også bare drikke 1 liter alkoholfri øl hver dag. 

Det var den konklusion en gruppe idrætsforskere noget frem til på det tekniske universitet i München, da de lavede en undersøgelse på 63 marathonløbere. 

Undersøgelsen

De 63 maratonløbere drak 1-1½ liter Erdinger Alkoholfri, hver dag i en uge. Studiet blev betalt af firmaet som laver øllen, Werner Brombach GmbH.

Der er meget der tyder på, at fenoler beskytter udeholdenhedsatleter imod sygdom. Da øl er meget rig på fenoler (1 liter indeholder 350-800 mg fenoler), ønskede forskerne at finde ud af, om indtagelse af alkoholfrit øl ville have en positiv effekt på atleternes immunforsvar når de lå i hård træning.

Man begyndte forsøget 3 uger før en maraton, og fortsatte 2 uger efter maratonløbet var overstået. En kontrolgruppe på 58 marathonløbere indtog et produkt med samme ernæringsmæssige indhold, dog uden fenoler.

Til forskernes store overraskelse, så virkede det. De forsøgspersoner som havde drukket en liter alkoholfri øl hver dag, havde færre problemer med hoste, løbende næse eller andre symptomer fra de øvre luftveje. Både inden og efter maratonløbet, fandt man færre immunceller i blodet hos de løbere som havde drukket alkoholfri øl.

alt

 

alt 

Forskerne mener, at fenolerne sætter en stopper for nedbrydningen af nogle bestemte receptorer i immunforsvaret. Det er noget de vil undersøge nærmere. Hvis de har ret, så vil fødevarer og kosttilskud, som er baseret på røde vindruer, røde bær og kirsebær kunne have den samme effekt, da de indeholder fenoler som minder om dem man finder i øl. 

Kilde:

Med Sci Sports Exerc. 2012 Jan;44(1):18-26.

Nonalcoholic beer reduces inflammation and incidence of respiratory tract illness.

Scherr J, Nieman DC, Schuster T, Habermann J, Rank M, Braun S, Pressler A, Wolfarth B, Halle M.

Source: Department of Prevention and Sports Medicine, Klinikum rechts der Isar, Technische Universitaet Muenchen, Munich, Germany.