betafoot03

BA forbedrer fodboldspilleres præstation

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Jens Lund

Vi skal i denne udgave af ”nyt fra forskerne” se på en helt ny undersøge om beta-alanin.

Forsøgets formål var at undersøge effekten af tilskud med beta-alanin på veltrænede amatørfodboldspilleres præstationsevne under en udmattende interval-løbetest (YoYo IR2). Forsøget er interessant, idet det er det første, der viser en signifikant præstationsfremmende effekt af beta-alanin på løbearbejde.

Vil du læse om de tidligere forsøg så se http://news.bodylab.dk/nyt-fra-forskerne/2882-hojintenst-lobearbejde-og-beta-alanin- og http://news.bodylab.dk/nyt-fra-forskerne/2492-bedre-sprinter-med-beta-alanin-.

Forsøgets opbygning

17 unge mænd der alle var amatørfodboldspillere blev delt i 2 grupper og udførte YoYo-testen både før og efter en 12 ugers tilskudsperiode. Den ene gruppe skulle hver dag indtage 3,2 gram beta-alanin fordelt på 4 doser af 800 mg, mens den anden gruppe dagligt indtog placebo. Ingen af deltagerne havde benyttet kosttilskud i 3 måneder op til forsøget eller indtaget beta-alanin i 6 måneder op til forsøgets start.

Alle deltagerne spillede på samme fodboldhold og udførte derfor også samme foldboldtræning henover den konkurrencesæson, hvor forsøget blev udført. Kosten blev kontrolleret ved, at deltagerne noterede, hvad de spiste i 24 timer op til den første YoYo-test, således at de kunne spise præcis det samme op til den anden YoYo-test.

YoYo IR2-testen (Yo Yo Intermittent Recovery Test Level 2) blev udført indendørs på en løbebane. Deltagerne varmede op i 10 minutter og udførte derefter testen, som bestod af løb frem og tilbage mellem 2 linjer med 20 meters afstand imellem hinanden. Et lydsignal dikterede, hvornår deltagerne skulle løbe ned i den anden ende og i takt med at testen skred frem steg løbehastigheden gradvist. Testen sluttede, når en deltager, 2 gange efter hinanden, ikke kunne nå linjen inden for den givne tid, eller hvis deltageren selv stoppede pga. udmattelse. Forskerne noterede deltagernes totale løbedistance. 

Hvad viste forsøget?

I den første YoYo-test (før de 12 ugers tilskud) var der ingen forskel mellem de 2 gruppers løbedistance, idet begge grupper kunne løbe ca. 1100 meter. Den 12 uger lange tilskudsperiode medførte en signifikant forbedring af løbedistancen i beta-alaningruppen, mens der ingen forbedring skete i placebogruppen. Denne forskel ses i figur 1.

alt

Figur 1. Ændringen i gruppernes totale løbedistance efter de 12 ugers tilskud med enten placebo eller beta-alanin. Hvide søjler = før tilskud, sorte søjler = efter tilskud.

Som du kan se i figuren nedenfor oplevede 2 deltagere i placebogruppen en forbedring i præstationsevne, mens 8 deltagere oplevede et fald i præstationsevne på -40 til -480 meter. Til sammenligning oplevede 8 ud af 9 deltagere i beta-alaningruppen en forbedring i præstationsevne på +160 til +640 meter. Den sidste deltager i beta-alaningruppen løb samme distance efter de 12 ugers tilskud.

alt

Figur 2. Forsøgets resultater i form af hver enkelt deltagers ændring i præstationsevne.

Referencer:

Saunders et al: β-alanine supplementation improves YoYo intermittent recovery test performance, J Int Soc Sports Nutr, 9(1):39, 2012.