coffein05

12 sekunder hurtigere med taurin

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Taurin er en aminosyre som findes i energidrikke som Red Bull og Bodylab Amplifier. Ifølge en nyere undersøgelse fra University of Cumbria i England, så har taurin en præstationsfremmende effekt på mellemdistance løb. 

Der er tidligere lavet en del undersøgelser i forhold til taurin. Der er dog ikke enighed omkring den påståede præstationsfremmende effekt. Canadiske forskere konkluderer, at taurin ikke er præstationsfremmende, mens et par asiatiske undersøgelser konkluderer at taurin har en præstationsfremmende effekt.

De engelske forskere ville derfor se om de kunne kaste lys på sagen.

Undersøgelsen

I forsøget deltog 8 unge mellemdistance løbere. Løberne udførte 2 separate 3 km løb, på et løbebånd. I forbindelse med det første løbepas indtog løberne en placebo 2 timer før de skulle løbe, mens de i forbindelse med de andet løbepas indtog 1000 mg taurin. Et tidsinterval på 2 timer kan godt virke som lang tid, men taurin tager relativt lang tid om at blive optaget.

Figuren nedenfor viser, at indtagelse af taurin giver en tid der er 12 sekunder hurtigere.

 

alt

alt

Det interessante er dog, at man ikke kan forklare præstationsfremgangen. Man kunne ikke registrere nogen effekt i forhold til iltoptagelse, hjertefrekvens eller træthedsakkumulation.

Og det ikke kun de engelske forskere som har problemer med at forstå hvordan taurin virker. Menneskelige muskelceller optager ikke taurin. En teori som har eksisteret i årevis er, at taurin gør et eller andet ved muskelcellernes membran, som øger optagelsen af substanser, eller øger receptorernes effektivitet.

Kilde:

Amino Acids. 2012 Aug 2. [Epub ahead of print]

The effect of acute taurine ingestion on 3-km running performance in trained middle-distance runners.

Balshaw TG, Bampouras TM, Barry TJ, Sparks SA.

Source: Health and Exercise Sciences Research Group, University of Stirling, Stirling, Scotland, UK, tom_balshaw@hotmail.com