essam04

Essentielle aminosyrer mellem måltiderne

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Et dagligt indtag på 15 gram essentielle aminosyrer mellem måltiderne resulterede i en øgning af muskelmassen på 1,7 kg på 3 måneder, ifølge en nyere undersøgelse fra University of Texas Medical Branch. Det lyder umiddelbart af meget lidt, men når jeg så fortæller, at forsøgspersonerne var inaktive kvinder med en gennemsnitsalder på 68 år, så ser det pludseligt anderledes ud.

Hvis man ikke dyrker vægttræning, så vil man efter de 30 år langsomt begynde at miste muskelmasse. Til at starte med er processen meget langsom, og praktisk talt ikke til at registrere, men med alderen sker muskelnedbrydningen i at højere og højere tempo. Hvis man er blandt de dårligst stillede, og samtidig ikke får brugt sin krop, så kan man risikere at få gangproblemer og generelt have svært ved at klare sig selv. Man ved at fysisk aktivitet kan være med til at sænke nedbrydningshastigheden, men forskerne er også meget interesseret i at undersøge hvilken effekt vores kost har på nedbrydningshastigheden. Undersøgelsen fra Texas er lavet med netop dette formål.

Undersøgelsen

Forskerne fra Texas ønskede at undersøge hvilken effekt høje doser af essentielle aminosyrer har på muskelmasse, og om man sågar kunne stimulere dannelsen af ny muskelmasse. I undersøgelsen deltog 7 inaktive kvinder med en gennemsnitsalder på 68 år. Kvinderne skulle indtage 7,5 gram essentielle aminosyrer mellem måltiderne 2 gange dagligt [SUP]. Det vil sige en total indtagelse på 15 gram essentielle aminosyrer dagligt. Forsøget forløb som nævnt over 3 måneder.     

alt

Mens forsøgsgruppen indtog aminosyrerne mellem måltiderne, indtog en anden gruppe af tilsvarende størrelse en placebo mellem måltiderne [PLA]. 

Kropskompositionen hos kvinderne i placebo gruppen ændrede sig praktisk talt ikke, mens kvinderne i forsøgsgruppen øgede deres muskelmasse med 1,7 kg på 3 måneder.

alt

Forskerne målte kvindernes proteinsyntese lige før forsøgets start, og i slutningen af forsøget. Målingen blev fortaget tidligt om morgenen lige inden kvinderne have spist morgenmad [basal], og lige efter kvinderne have taget et tilskud af 7,5 gram essentielle aminosyrer [EAA]. 

alt

Efter de 3 måneder fortsatte produktionen af muskelmasse hos de forsøgspersoner som fortsatte med at tage essentielle aminosyrer. Samtidig kunne man efter de 3 måneder registrere, at forsøgspersonerne basal muskelvækst var steget. Forskerne mener de kunne skyldes, at tilskuddet af essentielle aminosyrer øger koncentrationen af IGF-1.

Forsøget viser samtidig, at en stor del af den muskelmasse som ældre mister med alderen muligvis også skyldes dårligt ernæring. Man ser ofte, at ældre får for lidt protein, hvilket er med til at fremskynde nedbrydningen af muskelmasse.

Kilde:

J Clin Endocrinol Metab. 2009 May;94(5):1630-7. Epub 2009 Feb 10.

Amino acid supplementation increases lean body mass, basal muscle protein synthesis, and insulin-like growth factor-I expression in older women.

Dillon EL, Sheffield-Moore M, Paddon-Jones D, Gilkison C, Sanford AP, Casperson SL, Jiang J, Chinkes DL, Urban RJ.

Source: Department of Internal Medicine, The University of Texas Medical Branch at Galveston, Galveston, Texas 77555-1060, USA.