omus02

Mere muskelmasse betyder længere levetid

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Styrketræning er ikke kun en aktiv for unge mennesker. Der er meget der tyder på, at styrketræning gør en masse godt for ældre mennesker. En nyere svensk undersøgelse fra Umea University konkluderer, at større muskelmasse betyder længere levetid.

Undersøgelsen

De svenske forskere brugte data fra 921 mænd og kvinder i alderen 65 til 89 år, som de havde indsamlet siden 1991. Forskerne kiggede på mændenes og kvinders kropskomposition, i forbindelse med en osteoporose undersøgelse. I 2009 gik man ind og så på hvilke mænd og kvinder der stadigvæk var i live, og undersøgte om der var en sammenhæng mellem kropskomposition og livslængde.

Tabellen nedenfor opsummerer det som forskerne nåede frem til. Hos kvinderne så man en lavere dødelighed, jo større muskelmasse kvinderne havde. Men fedtmassen havde tilsyneladende også en beskyttende effekt. Specielt det fedt som hos kvinder sætter sig omkring hofterne. Disse kvinder havde en lavere dødelighed.

alt

Hos mændene så man også en lavere dødelighed hos dem som havde en større mængde muskelmasse. Hvad angår fedtmassen, så ser det ud til der er en optimal fedtmasse for mænd. Mænd med meget lav fedtprocent, samt mænd med meget høj fedtprocent, har en højere dødelighed end de mænd som har en moderat fedtmasse. Normalt siger man at abdominalt fedt øger risikoen for livsstilssygdomme og tidlig død hos mænd, men i den pågældende undersøgelse gjorde det ikke nogen forskel hvor fedtet sad. Det var kun den totale mængde som var afgørende. 

Hvis de svenske forskere har ret i deres konklusion, så kan det godt betale sig at fortsætte med vægttræning til langt op i alderen. Specielt hvis man har det som mål at blive 100 år J

Kilde:

Age Ageing. 2012 Sep;41(5):677-81. Epub 2012 Jul 20.

Body composition and mortality risk in later life.

Toss F, Wiklund P, Nordström P, Nordström A.

Source: Sports Medicine – Department of Surgical and Perioperative Sciences, Umeå, Sweden.