sennep02

Kan sennep sætte fut i forbrændingen?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Jens Lund

Den landskendte fedme- og ernæringsforsker Arne Astrup skrev for nylig dette på sin facebookvæg:

”Sennep øger forbrændingen, mens peberrod sænker pulsen. Sidste nye forskningsresultater vi har publiceret i British Journal of Nutrition. Vi ville undersøge om nogle af disse stærke sager kunne øge forbrændingen på samme måde som chili!”

For os der godt kan lide et smut forbi en pølsevogn i ny og næ, ja så kunne det jo være lidt fedt, hvis man kunne gøre en Karl Stegger i lædervest lidt mindre usund ved at dyppe ham i en klat sennep. For bodybuildere på slankekur kunne der måske også være noget ekstra at hente, men kan det virkelig passe? Lad os prøve at finde ud af, om der er hold i denne udtalelse, og om god klat næserivende dijon altså kan mere, end bare at give vand i øjnene.

Man har i flere undersøgelser fundet, at bioaktive komponenter fra ”stikkende” krydderier og te kan øge termogenesen samt reducere energiindtaget. Et eksempel er chili, der i visse undersøgelser har resulteret i en øget termogenese hos både dyr og mennesker.

Hvad er termogenese?

Termogenese betyder varmedannelse, og i den her forbindelse taler vi om den fødeinducerede termogenese – altså den stigning i energiomsætningen der sker efter indtagelse af mad. Eksempler på stoffer der øger termogenesen er nikotin i cigaretter samt koffein, der jo findes i kaffe, te, chokolade og cola.

Sennep indeholder det bioaktive stof med det kemiske navn allyl isothiocyanat, som vi bare forkorter AITC. AITC kan binde sig til den samme receptor som det aktive stof i chili (capsaicin), og netop derfor kan det tænkes, at sennep har samme effekter på forbrændingen, som chili ser ud til at have.

I et tidligere forsøg tilbage fra 1986 så man, at indtagelse af en sennep-chili-sauce kunne øge hvilestofskiftet hos mennesker. Dette forsøg fortalte desværre ikke, om det var sennepen der gav effekten eller om effekten skyldtes chilien. Men hvad har det nye danske forsøg så vist? Er det rigtigt, som Arne siger, at sennep kan øge forbrændingen? Lad os se på, hvordan de udførte forsøget, samt på hvor stor effekten rent faktisk var.

Forsøgets udførelse

Forsøgets primære formål var, at undersøge, om ingefær, peberrod, sennep og sort peber i et måltid kunne øge den fødeinducerede termogenese. Deres hypotese gik på, at krydderierne ville øge termogenesen og mætheden og derfor også potentielt sænke ad libitum energiindtaget i et efterfølgende måltid.

Forsøgspersonerne var 22 normalvægtige, ikke-rygende mænd i alderen 19 – 37 år. De kunne alle godt lide stærk mad og især de fire krydderier, som man testede. Forsøget bestod af 5 delforsøg, hvor deltagerne skulle indtage måltider med hhv. ingefær, peberrod, sennep, sort peber samt et måltid uden ekstra krydring (placebo). 24 timer inden hvert delforsøg måtte deltagerne ikke indtage alkohol, stærke krydderier eller koffeinholdige drikke- og fødevarer, og i 48 timer op til forsøget måtte deltagerne ikke dyrke hård fysisk aktivitet.

Kl. 7.30 ankom deltagerne til Institut for Human Ernæring for at få foretaget målinger af bl.a. deres forbrænding. Kl. 9.30 fik de serveret et brunchmåltid indeholdende ét af krydderierne og i de efterfølgende 4 timer fik de foretaget flere målinger. Kl. 14.15 fik de serveret frokost, hvor blev bedt om, at spise indtil de følte sig tilpas mætte. Derefter var delforsøget slut. Dagen inden alle delforsøg indtog deltagerne et standardiseret aftensmåltid (pasta med kødsovs) for gøre forsøgsomstændighederne mellem delforsøgene så ens som muligt. Til brunchmåltidet, der bl.a. bestod af brød, skinke, marmelade, æg og frugtjuice, havde forskerne iblandet hhv. 20 gram fintsnittet ingefær, 8.3 gram revet peberrod, 21 gram dijon sennep og 1.3 gram sort peber i enten nogle revne rødbeder eller i kogte æbler (stewed apples). Mængden af krydderi gjorde måltidet krydret, men stadig spiselig. Ad libitum-frokosten bestod af pizzaslices med tomatsauce, skinke og ost.

Hvad viste forsøget?

I figuren ses effekten af de forskellige krydderier på termogenesen. Som du kan se gav krydderierne følgende stigninger i termogenese: Sennep – 59 kJ/time, ingefær – 46 kJ/time, peberrod – 48 kJ/time, og sort peber 49 kJ/time. Brunchmåltidet uden ekstra krydderier gav en stigning i termogenese på 52 kJ/time.

alt

Forskernes statistiske udregninger viste, at stigningen i termogenese efter indtagelse af måltidet med sennep var signifikant højere end efter indtagelse af måltiderne med ingefær, peberrod og sort peber. Forskellen i termogenese mellem senneps-måltidet og placebomåltidet var der dog ikke statistisk signifikant (P = 0.083).

Tilsætningen af krydderierne havde ingen effekter på, hvor meget pizza deltagerne spiste under den efterfølgende frokost, ligesom krydderierne heller ikke påvirkede deltagernes sult og mæthed under forsøget.

Den lille (ikke-signifikante) stigning man så mellem måltidet med sennep og placebomåltidet var kun på 7 kJ/time svarende til 28 kJ over de 4 timer forskerne målte forsøgspersonernes energiforbrug. Selv hvis man indtog måltidet med sennep til alle dagens 3 hovedmåltider, ville det ekstra energiforbrug altså kun være på ca. 90 kJ.

Som forskerne skriver, så indikerer dette resultat kun, at sennep kan øge energiomsætningen en lille smule og resultaterne skal bekræftes i andre forsøg. Der skulle eftersigende være ét andet forsøg, hvori man alene testede effekten af sennep (AITC) på termogenesen, men dette forsøg viste ingen effekt.

Konklusion

Måske har sennep (i en mængde på 21 gram) tilsat et måltid en lille evne til at øge forbrændingen, men det er noget, der skal afklares af kommende forsøg. Vores gode Arne Astrup pyntede altså lidt på resultaterne på hans facebookvæg, for som man også kan læse i orignalartiklens konklusion, så var effekten lille, og der var kun tale om en tendens: ”… Mustard tended to be thermogenic at this dose without adverse effects; however, the effect size was small…”.

Kilde:

Gregersen et al: Acute effects of mustard, horseradish, black pepper and ginger on energy expenditure, appetite, ad libitum energy intake and energy balance in human subjects, Br J Nutr, 5: 1-8, 2012.

Alle kan skaffe adgang til artiklen her: http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=8630578