grow03

Boksere mangler væksthormon

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man dyrker kampsport, hvor man regelmæssigt tager hårde slag til hovedet, så bør man måske overveje om det er det værd, hvis man vil undgå hormonelle problemer når man bliver ældre. Om ikke andet hvis man skal tro resultatet af en nyere tyrkisk undersøgelse(1).

Endokrinologer ved Erciyes University i Tyrkiet har opdaget, at 1 ud af 5 boksere og kickboxere ikke producerer nok væksthormon. Og det skyldes ifølge forskerne en skade på hjernen, som et resultat af de mange hårde slag til hovedet.

Hormonelle forstyrrelser er meget almindelige hos folk med skader på hovedet. I 2007 udkom en undersøgelse som viste, at 6 % af de patienter som havde fået skader på hovedet syntetiserede for lidt TSH, 8 procent syntetiserede for lidt LH, 20 procent syntetiserede for lidt ACTH og hele 38 % syntetiserede for lidt væksthormon, 1 år efter skaden skete(2).

Folk som praktiserer kampsport tager tit hårde slag til hovedet, og forskerne ville derfor undersøge, om der var en sammenhæng mellem hovedtrauma og evnen til at syntetisere væksthormon hos ældre boksere og kickboxere. 

Undersøgelsen 

De tyrkiske forskere undersøgte 41 personer, som alle praktiserede eller havde praktiseret kampsport, og de opdagede at 9 af personerne syntetiserede for lidt væksthormon. De reagerede meget dårligt på GHRH og GHRP-6, når de fik dette administreret, og deres IGF-1 var ret lavt. Normalt er der en sammenhæng mellem mængden af væksthormon og mængden af IGF-1.

Forskerne målte hvor udtalt hjerneskaden var vha. elektroder og lyd. Hos en sund og rask person reagerer hjernen efter 300 millisekunder, når man sender en elektrisk impuls, også kendt som P300. Hvis reaktionen er forsinket eller på anden måde unormalt svag, så indikerer det, at der er en eller anden form for hjerneskade.

Hos de forsøgspersoner som syntetiserede for lidt væksthormon, så man oftere en svagere P300 end hos de andre forsøgspersoner. 

alt

Amerikanske studier lavet på dyr, har vist, at fiskeolie måske kan beskytte hjernen imod hjerneskade, når hovedet udsættes for slag. Hvis man kan ekstrapolere disse resultater til mennesker, så er det måske en god ide for kampsportsudøvere, at spise fiskeolie, hvis de vil undgå hjerneskader, og efterfølgende problemer med hormonproduktionen.

Kilde:

(1)Clin Endocrinol (Oxf). 2012 Sep 20. doi: 10.1111/cen.12037. [Epub ahead of print]

Growth hormone deficiency due to sports related head trauma is associated with impaired cognitive performance in amateur boxers and kickboxers as revealed by P300 auditory event-related potentials.

Tanriverdi F, Suer C, Yapislar H, Kocyigit I, Selcuklu A, Unluhizarci K, Casanueva FF, Kelestimur F.

Source

Erciyes University Medical School, Department of Endocrinology, Kayseri, Turkey. 

(2)J Clin Endocrinol Metab. 2006 Jun;91(6):2105-11. Epub 2006 Mar 7.

High risk of hypopituitarism after traumatic brain injury: a prospective investigation of anterior pituitary function in the acute phase and 12 months after trauma.

Tanriverdi F, Senyurek H, Unluhizarci K, Selcuklu A, Casanueva FF, Kelestimur F.

Source

Department of Endocrinology, Erciyes University Medical School, 38039 Kayseri, Turkey.