arow03

Beta-alanin og 2000m roning

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Vi har tidligere set på et forsøg, hvor man undersøgte den præstationsfremmende effekt af beta-alanin i forbindelse med roning. Dette forsøg antydede en positiv effekt af beta-alanin under 2000m roning (http://news.bodylab.dk/artikler/1808-beta-alanin-en-update-pa-den-seneste-forskning).

Nu er resultaterne fra et lignende forsøg blevet offentliggjort. Her satte man 16 mænd der alle var trænede konkurrenceroere til i 28 dage at indtage enten beta-alanin eller glukose (daglig dosis beta-alanin var 80 mg pr. kg. kropsvægt, svarende til ca 6-7 gram). Før og efter de 4 ugers tilskud testede man deltagernes præstationsevne i 2000m ergometerroning.

Gruppen der fik beta-alanin forbedre sig med 2,9 sekunder efter de 4 ugers tilskud, mens placebogruppen efter 4 uger roede 1,2 sekund langsommere. Splittiderne og power (watt) efter 750m og 1000m viste også en præstationsfremmende effekt af beta-alanin.

Dette nye forsøg antyder altså også, at beta-alanin kan forbedre præstationsevnen ved 2000m roning. Det skal dog nævnes, at de statistiske analyser ikke giver særligt stærke resultater, og at der derfor skal større forsøg på bordet, før man kan konkludere, at beta-alanin gavner præstationsevnen under roning.

Kilde

Ducker et al: Effect of Beta-Alanine Supplementation on 2000 m Rowing Ergometer Performance, International Journal of Sport Nutrition and Exercise, 2012.