kmus04

BCAA bevarer musklerne under træningspause

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man af den ene eller den anden årsag ikke har mulighed for at træne i nogle uger, så kan man med succes mindske muskelnedbrydningen, ved at tage et tilskud af BCAA. En nyere undersøgelse fra Kobe University i Japan viser, at BCAA hæmmer de katabolske processer forbundet med inaktivitet.

Inaktive muskler forsvinder relativt hurtigt. Det er derfor man ser sengeliggende patienter miste en stor portion muskelmasse i løbet af ganske få uger, hvis deres muskler ikke udsættes for en eller anden form for belastning. Specielt i forhold til mennesker, som pga. sygdom eller skader, ikke har mulighed for at få daglig motion, er det interessant at finde metoder, så man kan mindske muskelmasse tabet. I tidligere undersøgelser har man haft succes med både kreatin, leucin og resveratrol.

Den japanske undersøgelse

I den japanske undersøgelse anvendte man rotter, hvor man havde fikseret rotternes bagben, så de ikke kunne bevæge dem. Rotterne i kontrolgruppen, havde mulighed for normal bevægelse.

Halvdelen af rotterne i hver gruppe fik dagligt 600 mg BCCA pr. kg kropsvægt. Hvis det skal omregnes til menneske dosis, så snakker vi om 100 mg. Pr. kg kropsvægt på daglig basis. Så for en person på 90 kg, så giver det 9 gram BCAA om dagen.

Figuren nedenfor viser, at BCAA ikke kunne stoppe den muskelnedbrydning man så hos de inaktive rotter, men den mindskede dog tabet betragteligt. På billedet nedenfor, kan man se, at BCCA tilskuddet reducerede tabet i muskelmasse.

 

Figuren ovenfor afslører hvordan BCAA tilskud virker på molekylært niveau. Aminosyrerne reducerede produktionen af katabolske proteiner, såsom atrogin-1 og MuRF1.

Så meget tyder på, at man kan mindske tabet i muskelmasse, hvis man er tvunget til at tabe en længere pause, hvis man samtidig supplerer med et BCAA tilskud.

Kilde:

Nutr Res. 2012 Sep;32(9):676-83. doi: 10.1016/j.nutres.2012.07.005. Epub 2012 Sep 17.

Branched-chain amino acids reduce hindlimb suspension-induced muscle atrophy and protein levels of atrogin-1 and MuRF1 in rats.

Maki T, Yamamoto D, Nakanishi S, Iida K, Iguchi G, Takahashi Y, Kaji H, Chihara K, Okimura Y.

Source

Department of Biophysics, Kobe University Graduate School of Health Science, Kobe, Japan.