sleepingman

Øg dit testosteron niveau med mere søvn

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man er interesseret i større muskler, og hvis man nærmer sig de 40, eller måske allerede har rundet de 40, så kan et par ekstra timer i sengen måske betale sig.

En undersøgelse (1) fra 2007 fra universitetet i Chicago viser nemlig, at ældre mænd i flere tilfælde kan fordoble deres testosteron niveau med mere søvn. Det er et videnskabeligt faktum, at mænds testosteron niveau falder med 1-2 procent pr. år, når de har rundet de 40. Men til tider ser man ældre mænd med et testosteron niveau som burde høre hjemme på en meget yngre mand. Forklaringen kan muligvis findes i vores søvnmønster.

Vigtigheden af søvn

I vores moderne samfund har de flest så travlt i hverdagen, at de ofte får for lidt søvn. Man skal lige se filmen i fjernsynet, eller have en ekstra time på internettet. Desværre har det store konsekvenser for vores kropskemi og velbefindende. Og ofte er det noget vi slet ikke ligger mærke til, bortset fra det faktum at man ofte er mere træt om morgenen.

For lidt søvn har den uheldige konsekvens, at det forstyrrer vores hormon balance. Man ved eksempelvis, at kroppens insulin sensitivitet bliver forringet, hvis man sover for lidt. En hollandsk undersøgelse (2) viser blandt andet, at yngre mænds insulin sensitivitet forringes med hele 20 procent, efter en enkelt nat, hvor de kun har sovet 4 timer. Og man kan finde mange lignende undersøgelser, hvor man kan konkludere, at manglende søvn forrykker kroppens biokemiske balance. Den hollandske undersøgelse har i øvrigt ekstrem stor relevans for diabetikere, da et fornuftigt søvnmønster, kan have stor indflydelse på mængden af medicin.

Testosteron påvirkes også af hvor meget eller hvor lidt man sover. Det er ikke så mærkeligt, da kroppen producerer mere testosteron når vi sover, end når vi er vågen, hvilket fremgår tydeligt at nedenstående graf, som stammer fra en svensk undersøgelse (3) omhandlende selvsamme emne.

Den aldersbetingede nedgang i testosteron forstærkes i øvrigt af det faktum, at ældre mænd typisk sover mindre, og den dybe søvn bliver en mindre og mindre del af søvnen. Det er netop derfor forskerne fra Chicago ønskede at undersøge, om en stor del af den aldersbetingede nedgang skyldes ændringer i søvnmønsteret.

Undersøgelsen

Forskerne baserede deres teorier på flere forskellige ting, herunder den søvnforskning som den anerkendte søvnforsker Eve Van Cauter allerede havde lavet. Eve Van Cauter opdagede i starten af det 21. århundrede, at mænd i 40’erne producerede mindre testosteron mens de sov, end mænd i 20’erne.

Forskerne fra Chicago målte morgen testosteron niveauet hos 12 slanke, sunde, ikke-rygende mænd i alderen mellem 64-74. De blev samtidig udstyret med et apparat, som kunne måle hvor mange timer mændene sov hver nat. Mændene sov mellem 4½ og 7½ time hver nat. Jo længere mændene sov, jo højere var deres testosteron niveau, hvilket fremgår tydeligt af nedenstående skema.

De mænd som sov mindst havde et testosteron niveau på 200-300 ng/dl. Det er det normale niveau for mænd på den alder, men ligger i den lave ende. De mænd som sov mest, havde et testosteron niveau på 500-700 ng/dl. Det er det niveau man ofte finder i sunde og raske yngre mænd.

I lande som USA er det blevet populært at benytte sig af det man kalder HRT (hormone replacement therapy), for at bekæmpe den aldersbetingede nedgang i testosteron. Men måske burde man i stedet for kigge nærmere på folks søvnmønster, inden man begynder at pumpe dem med hormoner. Meget tyder på, at et sundt søvnmønster, har ret udtalt effekt på kroppens endokrine balance.

Kilder:

(1)Sleep. 2007 Apr;30(4):427-32.

Association between sleep and morning testosterone levels in older men.

Penev PD.

Source

Section of Endocrinology, Department of Medicine, The University of Chicago, Chicago, IL 60637, USA. ppenev@medicine.bsd.uchicago.edu

(2)J Clin Endocrinol Metab. 2010 Jun;95(6):2963-8. doi: 10.1210/jc.2009-2430. Epub 2010 Apr 6.

A single night of partial sleep deprivation induces insulin resistance in multiple metabolic pathways in healthy subjects.

Donga E, van Dijk M, van Dijk JG, Biermasz NR, Lammers GJ, van Kralingen KW, Corssmit EP, Romijn JA.

Source

Department of Endocrinology and Metabolic Diseases, C4-R, Leiden University Medical Center, P.O. Box 9600, 2300 RC Leiden, The Netherlands. e.donga@lumc.nl

(3)J Clin Endocrinol Metab. 2005 Aug;90(8):4530-5. Epub 2005 May 24.

Effects of acutely displaced sleep on testosterone.

Axelsson J, Ingre M, Akerstedt T, Holmbäck U.

Source

National Institute for Psychosocial Medicine, 171 77 Stockholm, Sweden. john.axelsson@ipm.ki.se