hejej

Ny viden om loading af beta-alanin

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Jens Lund

I denne udgave af ”Nyt fra forskerne” skal vi se nærmere på et studie, hvori man undersøgte metoder til at optimere ophobningen af carnosin i musklerne. Husk, at carnosin er et stof der findes inde i musklerne, hvor det deltager i reguleringen af pH.  Jo mere carnosin man har i musklerne, desto bedre er musklerne til at forhindre syreophobning. Dette viser sig ved, at man, under hårdt arbejde, kan arbejde i længere tid, før man ”syrer til”.

Stoffet carnosin indeholder de to aminosyrer histidin og beta-alanin, og ved at tage tilskud med beta-alanin øger man musklernes indhold af carnosin og dermed også præstationsevnen under hårdt, syreophobende arbejde.

I studiet blev der udført to forsøg. Dem ser vi nu nærmere på.

Forsøg 1
I forsøg 1 undersøgte man, på 7 unge mænd, hvor god kroppen var til at holde på det beta-alanin, man indtager –  altså, hvor meget beta-alanin der ikke bliver udskilt med urinen og således holdes tilbage i kroppen. Dette gjorde forskerne ved at lade de syv mænd indtage 4,8 gram slow-release beta-alanin hver dag i 5 uger (3×1600 mg pr. dag). I dette delforsøg undersøgte de også, om indtagelse af beta-alanin sammen med kulhydrat og protein i form af en energibar, ville forbedre tilbageholdelsen.

Forsøget viste, at udskillelsen af beta-alanin var meget lav i alle 5 uger. Kun 1-2 % røg ud med urinen, og der blev ikke udskilt mindre beta-alanin, hvis det blev indtaget sammen med kulhydrat og protein. Kroppen er altså, hvertfald set over 5 uger, ret god til at holde på det beta-alanin, man indtager.

Forsøg 2
I forsøg 2 undersøgte man på 34 personer, om indtagelse af beta-alanin sammen med et måltid medfører en større omdannelse af beta-alanin til muskel-carnosin. De 34 personer blev delt i tre grupper, som alle indtog 800mg beta-alanin 4 gange dagligt i 46 dage.
Den første gruppe indtog beta-alanin imellem måltiderne, den anden gruppe indtog beta-alanin sammen med måltiderne og den trejde gruppe indtog slow-release beta-alanin 30 minutter før måltiderne.

Slow-release beta-alanin blev udviklet, for at man kunne undgå de prikkende og kløende bivirkninger, som nogle gange ses ved indtagelse af det almindelige beta-alanin. Effektiviteten af slow-release-versionen er dog aldrig blevet testet imod den almindelige version, hvilket altså var formålet med at inkludere den trejde gruppe .

Før og efter tilskudsperioden målte forskerne indholdet af carnosin i forsøgspersonernes lægmuskler.

Forsøget viste, at indtagelse af beta-alanin sammen med måltiderne i højere grad øger mængden af beta-alanin i blodet sammenlignet med, hvis man indtager beta-alanin i mellem måltiderne. Måske skyldes dette insulinspiket, der følger efter et måltid.

Ophobningen af carnosin i den lægmuskel, der hedder m. soleus, viste sig også at være højere, når beta-alanin blev indtaget sammen med måltiderne i forhold til i mellem måltiderne. Dette antyder, at det er en god idé, at indtage sit beta-alanin sammen med noget mad. Det er dog ligemeget, om man indtager almindeligt beta-alanin eller slow-release-udgaven, da de to typer er lige effektive mht. til at øge musklernes indhold af carnosin.

Hvad sker der med størstedelen af det beta-alanin, vi indtager?
Forsøgets resultater har udløst lidt af et mysterium. Forskerne målte, at det kun er 1-2 % af det beta-alanin, man indtager, som senere bliver udskilt med urinen. Samtidig ved man, at optagelsen og indkorporeringen af beta-alanin i musklerne er ret lav. I studiet her var det kun knap 3 %, der blev brugt til at danne muskel-carnosin. Så hvad sker der med de resterende ca. 95 %? Det ender tydeligvis hverken i musklerne eller i urinen.

Én mulighed er, at beta-alaninen bliver forbrændt via citronsyrecyklus. For at dette kan lade sig gøre skal enzymet beta-alanin transaminase først fjerne aminogruppen. Molekylærbiologiske forsøg på gnavere antyder, at det måske er, hvad der sker. Og det virker usandsynligt, at beta-alanin skulle blive omdannet til carnosin i andet væv end muskler, idet enzymet, som producerer carnosin ud fra histidin og beta-alanin (carnosin syntase), hovedsageligt findes i muskelvæv.

Konklusion
Udskillelsen af beta-alanin via urinen er, i løbet af 5 uger, meget lav og påvirkes ikke af, at man indtager sit beta-alanin sammen kulhydrat og protein. Det gør ophobningen af carnosin i musklerne derimod (hvertfald i insulinfølsomme muskler som m. soleus), hvorfor det ser ud til at være fordelagtigt, at indtage sit beta-alanin sammen med et måltid. Indtagelse af beta-alanin sammen med et måltid medfører en 23 % større stigning i muskel-carnosin sammenlignet med indtagelse af beta-alanin imellem måltiderne. Dette skyldes måske insulinresponset, der følger et måltid.

Tidligere troede man, at slow-release-versionen var den almindelige beta-alanin overlegen, idet den medførte en lidt lavere udskillelse af beta-alanin i urinen. Almindeligt beta-alanin og slow-release-udgaven ser dog nu ud til at være lige gode, når det kommer til at øge musklernes indhold af carnosin.

Kilde
Stegen et al: Meal and beta-alanine coingestion enhances muscle carnosine loading, Medicine and science in sports and exercise, March, 2013.