cvweightlift

Natriumbikarbonat øger præstationsevne

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Natriumbikarbonat, eller ganske almindelig bagepulver, er ikke kun et interessant kosttilskud for udholdenhedsatleter. Ifølge idrætsforskere på universitet i Southern Mississippi, så kan bodybuildere øge deres præstationsevne, ved at tage en stor dosis af natriumbikarbonat. De bliver i stand til at lave flere gentagelser med samme vægt, når de indtager natriumbikarbonat inden træning.

Natriumbikarbonat, som findes naturligt i blodet, fungerer som en buffer. Når muskler udsættes for hårdt arbejde stiger syreproduktionen, og natriumbikarbonat kan bidrage til at neutralisere noget af denne syre, og virker derfor rigtigt godt for udholdenhedsatleter.

Man kan spørge sig selv, hvorfor man ikke høre mere om natriumbikarbonat, når det virker så godt? Det skyldes, at den dosis man anvender i videnskabelige undersøgelser, ofte er så høj at forsøgspersonerne oplever maveproblemer. Så hvis man skal eksperimentere med natriumbikarbonat, så er det vigtigt, at man læse op på emnet, så man ved alt om dosis og eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen

De amerikanske forskere ønskede at finde ud af, om natriumbikarbonat også har en positiv effekt i forhold til styrketræning. Tidligere undersøgelser har konkluderet, at det ikke har nogen effekt, men den træningsprotokol man anvendte i disse undersøgelser lå meget langt fra den træningsprotokol bodybuildere normalt anvender.

I undersøgelsen deltog 12 mandlige studerende, med en gennemsnitsalder på 20 år. Alle forsøgspersoner havde en træningserfaring på minimum 2 år. Forsøgspersonerne skulle følge et bentræningsprogram, bestående af 4 sæt squat, 4 sæt benpres og 4 sæt leg extensions. De skulle anvende en vægt, som gjorde dem i stand til at gennemføre 10-12 reps pr. sæt, og de skulle holde 90 sekunders pause imellem hvert sæt.

I et træningspas fik forsøgspersonerne en placebo, mens de i forbindelse med et andet træningspas fik natriumbikarbonat. De fik 0,3 gram natriumbikarbonat pr. kg kropsvægt, hvilket betyder, at en forsøgsperson på 80 kg skulle indtage 24 gram natriumbikarbonat.

Forsøgspersonerne indtog den meget store dosis over 4 doseringer, med 10 minutters mellemrum imellem hver dosering. Kapslerne blev skyllet ned med 1,6 liter Gatorade, og de spiste noget brød, for at holde maven rolig. Indtagelsen blev fortaget 80 minutter inden træningens start.

Indtagelsen af natriumbikarbonat øgede den totale volumen med 4 procent.

SQ = squat

LP = benpres

KE = leg extensions

 

 

Skemaet ovenfor viser, at natriumbikarbonat indtagelse medfører et mindre fald i pH værdien, sammenlignet med indtagelse af en placebo. De ekstra natriumbikarbonat-molekyler i blodet neutraliserer de hydrogen atomer, som frigøres fra muskelcellerne, og giver derved musklerne mulighed for at arbejde i længere tid.

Forskerne kan derved konkludere, at natriumbikarbonat øger præstationsevnen i forhold til styrketræning, men de er varsomme med at konkludere, at det nødvendigvis er positivt. Det er nemlig muligt, at det forøgede syreniveau spiller en væsentlig rolle i forhold til selve hypertrofi responset. Det vil kræve en længerevarende undersøgelse, at kunne kortlægge om den forøgede præstationsevne har en positiv effekt på den overordnede vækst, eller om den måske sågar har en negativ effekt.

Kilde:

Eur J Appl Physiol. 2013 Mar;113(3):743-52. doi: 10.1007/s00421-012-2484-8. Epub 2012 Sep 4.

Sodium bicarbonate supplementation improves hypertrophy-type resistance exercise performance.

Carr BM, Webster MJ, Boyd JC, Hudson GM, Scheett TP.

Source

School of Human Performance and Recreation, University of Southern Mississippi, Hattiesburg, MS, USA, bcarr@belhaven.edu.