redlig05

Kom i bedre form med rødt lys

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Der er mange faktorer som spiller ind, når man vil i bedre form. Søvn, ernæring, stresshåndtering, mental træning osv. Men mere alternative faktorer spiller også en rolle. En gruppe forskere fra Kina har fundet ud af, at udholdenhedsatleter som udsættes for rødt lys, øger produktionen af melatonin under søvn, og de får dermed en bedre søvn, med forbedret restitution til følge. Og det er noget som kan måles på udholdenhedsatleternes præstationsevne i en Cooper test.

Der er dog ikke helt ny viden. I 1990’erne opdagede søvnforskere fra Stanford Universitetet, at ens søvn forbedres, hvis man udsættes for sollys tidligt på dagen. Sollyset tidligt på dagen, indeholder store mængder blåt lys, og det nedbryder melatonin. Jo mindre melatonin man har i kroppen i løbet af dagen, jo mere melatonin producerer man om aftenen, og jo bedre sover man.

Rødt lys har den modsatte effekt. Når man udsættes for rødt lys, så stiger produktionen af melatonin. Så udsætter man sig selv for rødt lys sidst på dagen, så kan man derved forbedre sin søvnkvalitet. Der er sågar forskere som mener, at man via denne mekanisme kan hæmme aldringsprocesserne.

Den kinesiske undersøgelse

Det var på baggrund af den eksisterende viden omkring lys og melatonin, at de kinesiske forskere ønskede at finde ud af, om hvorvidt lys terapi ville have en positiv effekt på præstationsevnen indenfor udholdenhedssport. I forsøget deltog 20 kvindelige basketball spillere. I 14 dage lå kvinderne hver aften i et specielt ”solarium” med rødt lys. Det røde lys i apparatet havde en bølgelængde på 658 nm, og dets styrke var 30 J pr. cm2. Halvdelen af kvinderne blev udsat for rødt lys, mens den sidste halvdel af kvinderne fungerede som kontrolgruppe. Alle kvinder fik masker på, så de ikke kun se om de blev udsat for det røde lys.

Det specielle ”solarium” kan ses på nedenstående billede.

Det røde lys forbedrede kvindernes søvnkvalitet. Deres ”Pittsburgh Sleep Quality Index”, som er et mål for søvnkvaliteten faldt. Jo lavere indekstallet er, jo bedre er søvnkvaliteten. Samtidig var koncentrationen af melatonin i blodet om morgenen højere hos de kvinder som blev udsat for rødt lys.

Både inden og efter forsøgsperioden, fik forskerne kvinderne til at gennemføre en Cooper test. På figuren ovenfor kan man se, at de kvinder som blev udsat for rødt lys, i gennemsnit løb 12,8 % længere på de 12 minutter, sammenlignet med den gennemsnitlige distance de præsterede inden forsøgets start. Kvinderne i placebo gruppe forbedrede sig kun med 5,5 %.

Så meget tyder på, at man kan optimere sin træning ved at udsætte sig selv for rødt lys om aftenen inden man skal sove. Om ikke andet, så er det interessant, at der er mange relativt ukendte metoder, som man kan anvende til at forbedre sine resultater i forbindelse med træning, hvis man er fanatisk nok.

Kilde:

J Athl Train. 2012;47(6):673-8. doi: 10.4085/1062-6050-47.6.08.

Red light and the sleep quality and endurance performance of chinese female basketball players.

Zhao J, Tian Y, Nie J, Xu J, Liu D.

Source

Sport Biological Center, China Institute of Sport Science, No. 11 Tiyuguan Road, Dongcheng District, Beijing, China 100061. zhaojiexiu1@yahoo.com.cn