cvcurcumin

Curcumin har positiv effekt på blodkarrene

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Kardiotræning fremmer sundheden i blodkarrene. Når ens hjertefrekvens øges, så har det en genopbyggende effkt på epitellaget i blodkarrens vægge. Denne genopbygning fremmes ikke kun via træning. En nyere undersøgelse fra Japan viser at curcumin booster den positive effekt som træning har på blodkarrene.

Curcumin er den aktive ingrediens i gurkemeje. Det er efterhånden lidt af et mirakel kosttilskud, som har en positiv effekt i forhold til mange forskellige ting. Curcumin har anabolsk og anti-katabolsk effekt, da det hæmmer omdannelsen af aminosyrer til energi. Det beskytter prostata imod androgener. Det kan sågar sænke hastigheden hvorved hår bliver gråt.

Japanske forskere publicerede for nylig en undersøgelse, hvor man have undersøgt effekten af curcumin på blodkarrene hos kvinder som havde overstået overgangsalderen. Efter overgangsalderen er kvinder mere tilbøjelige til at udvikle hjerte-kredsløbssygdomme, og forskerne ønskede at undersøge om et simpelt træningsprogram kunne mindske risikoen.

Forskerne satte 22 forsøgspersoner til enten at gå eller cykle i 30 minutter, 3 gange i ugen, med 60 % af makspuls. I slutningen af forsøget havde man øget til 40-60 minutter med 70-75 % af makspuls.

11 kvinder kørte kun træningsprogrammet, mens de andre 11 kvinder samtidig indtog curcumin på daglig basis. De fik 150 mg curcumin hver dag. Kvinderne brugte et curcumin produkt ved navn Theracurmin, som er produceret af et Japansk firma. Ifølge firmaet skulle denne type curcumin optages hurtigere og bedre.

Derudover havde man en kontrolgruppe, som hverken trænede eller tog curcumin [Control].

Både ved starten og slutningen af undersøgelsen lavede man en test af blodkarrenes sundhed. Man brugte en metode man kalder ”flow-mediated dilation”, hvor man lukker et blodkar i armen af, for derefter at åbne for blodtilførslen igen. Man kan derved måle hvor meget blodkarret udvider sig, når man reetablerer blodtilførslen. Jo mere blodkarret udvider sig, jo sundere er blodkarret.

Figuren nedenfor viser, at blodkarrenes sundhed blev øget signifikant i træningsgruppen. Effekten var svagt større i gruppen som både trænede, samt indtog curcumin. Forskellen var dog ikke af en signifikant størrelse.

 

Forskerne havde større succes i en anden publicering, fra en undersøgelse, hvor man havde kigget på en anden faktor for blodkarrenes sundhed, nemlig arteriernes kompliance i hjernen.

 

De blodkar som findes i hjernen er relativt skrøbelige, og skal forsyne hjernen med en meget stor mængde blod. Blodtrykket i hjernens blodkar må helst ikke blive for stort, og blodkarrene har derfor en forøget evne til at udvide sig. Jo større kompliance blodkarrene i hjernen har, jo større fleksibilitet har blodkarrene, og jo bedre er de til at udvide sig. Når man bliver ældre, så falder blodkarrenes kompliance, og det sker i et relativt højt tempo efter overgangsalderen.

 

Figuren nedenfor viser at træning øger arteriernes kompliance, og at curcumin booster denne effekt signifikant.

 

I denne undersøgelse havde forskerne også en gruppe af kvinder som kun tog curcumin, uden at træne.

Forskerne ved dog ikke hvorfor curcumin booster effekten af træning i forhold til blodkarrenes sundhed. De mener det måske kan skyldes, at curcumin blokerer for effekten af det inflammationsfremmende protein TNF-alfa, men de har ikke data som kan bakke denne teori op.

 

Kilde:

Nutr Res. 2012 Oct;32(10):795-9. doi: 10.1016/j.nutres.2012.09.002. Epub 2012 Oct 15.

Curcumin ingestion and exercise training improve vascular endothelial function in postmenopausal women.

Akazawa N, Choi Y, Miyaki A, Tanabe Y, Sugawara J, Ajisaka R, Maeda S.

Source

Graduate School of Comprehensive Human Science, University of Tsukuba, 1-1-1 Tennodai, Tsukuba, Ibaraki, Japan.