cvmanlistingninmusic

Musik sænker testosteron niveauet

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

De fleste som træner med vægte træner enten til træningscentrets egen musik, eller har selv musik med, som de kan lytte til under træningen. Det giver ganske god mening. At have musik i ørene har mange gavnlige gevinster i forhold til ens træning. Det kan give en emotionel stimuli, som gør at man kan træne hårdere, og det kan sågar have en smerte reducerende effekt. Men det kan tilsyneladende også have en negativ effekt at lytte til musik mens man træner. Om ikke andet hvis man skal tro en undersøgelse, som Japanske endokrinologer lavede i 2001. De Japanske forskere fandt nemlig ud af, at musik sænker testosteron niveauet hos mænd.

Undersøgelsen

Fukui fra Nara University of Education, lavede et forsøg hvor 70 studerende I alderen 19-25 år deltog. Halvdelen af de studerende var kvinder, og den anden halvdel var mænd. Fukui satte alle forsøgspersonerne til at lytte til musik i 30 minutter.

10 forsøgspersoner lyttede om eftermiddagen til deres egen personlige favoritmusik, 10 lyttede til Cantatas sange med Gregorianske munke, 10 lyttede til pop musik som var oppe i tiden på daværende tidspunkt, 10 lyttede til Mozart, 10 lyttede til Jazz og 20 lyttede ikke til noget musik overhovedet. Alle grupperne bestod af et lige antal mænd og kvinder.

Fukui tog spytprøver fra hver forsøgsperson både inden og efter de lyttede til musikken, og målte testosteron koncentrationen i prøven. Han opdagede, at kvinderne som lyttede til musik havde en stigning i testosteron koncentrationen, mens man hos mændene som lyttede til musik så et fald i testosteron koncentrationen. Begge dele kan ses på nedenstående figurer. Koncentrationen af testosteron i spyt giver en nogenlunde indikation af blodkoncentrationen af testosteron.

Fukui tolker resultaterne ud fra et evolutionært perspektiv. Han mener musik blev opfundet for at gøre det lettere for folk at være sammen, og arbejde sammen i grupper. Et højt testosteron niveau øger aggressionsniveauet og ens sex drive, hvilket hæmmer ens evne til at interagere i en gruppe. Musik hæmmer disse ting, og gør det derfor lettere for mændene at interagere med en gruppe af mennesker.

 

Fukui kiggede ikke på hvad musik gør for mænd og kvinder som træner. Men hvis reaktionen er den samme, så er det måske ikke så gavnligt igen, at lytte til musik når man træner. For mænd om ikke andet.

 

Den testosteron-øgende effekt hos kvinder var størst hos de kvinder som lyttede til selvvalgt musik.

 

Hos mænd var det den musik som de selv valgte, som sænkede testosteron niveauet mest. Gregoriansk musik havde den mindste effekt, men det er nok ikke den type musik man ønsker at lytte til når man træner.

 

Kilde:

Music and testosterone. A new hypothesis for the origin and function of music.

2001 Jun;930:448-51.