cvstomachpaingo

Bugspytkirtlen er bedst når du spiser langsomt

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man vil holde vægten, optage næringen i maden optimal, samt undgå type-2 diabetes, så handler det ikke kun om hvad man spiser, men også om hvor hurtigt man spiser den. Et epidemiologisk studie fra Litauen viser, at jo hurtigere du spiser din mad, jo dårligere fungerer hormonet insulin.Det betyder, at færre næringsstoffer når ud til dine muskler, og mere bliver deponeret i fedtdepoterne. På lang sigt kan det øge risikoen for type-2 diabetes.

Undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på data som en gruppe endokrinologer fra Litauen har samlet fra 234 personer som for nylig har fået konstateret type-2 diabetes. De indsamlede data blev sammenlignet med data fra 468 personer som ikke havde diabetes.

Et af de spørgsmål som deltagerne skulle besvare, var blandt andet hvor hurtigt de indtog deres måltider. Når de sammenlignede sig selv med andre personer ved bordet, indtog de så maden med samme hastighed, eller var de hurtigere eller langsommere til at indtage maden.

Forskerne opdagede, at de personer som spiste deres mad hurtigst, havde dobbelt så stor risiko for at udvikle type-2 diabetes, sammenlignet med de personer som spiste deres mad langsomt. Forskerne korrigerede resultaterne for ting som arvelig belastning, BMI, livvidde, uddannelse, rygning, blod triglycerider og motion.

Den forøgede risikoprofil hænger til dels også sammen med det faktum, at folk der spiser hurtigt ofte spiser mere. Der findes flere videnskabelige undersøgelser som dokumenterer, at folk der spiser hurtigt hyppigere er overvægtige, sammenlignet med personer som indtager deres mad langsommere. Når man indtager mad, så producerer fordøjelsessystemet en række appetit hæmmende hormoner, som virker ved en vis hastighed. Spiser man hurtigt, så når disse hormoner ikke at få fuld effekt, før man har indtaget en stor mængde mad. Samtidig spiller disse hormoner tilsyneladende en vigtig rolle i forhold til effektiviteten af insulin.

Kilde:

Fast eating and the risk of type 2 diabetes mellitus: a case-control study.

Institute of Endocrinology, Medical Academy, Lithuanian University of Health Sciences, Eiveniu 2, LT-50009 Kaunas, Lithuania. lina_radzeviciene@yahoo.com